BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fysioterapeut 32 timer/ugen på træningsområdet med tiltrædelse d. 1. januar 2024
Dine opgaver hos os
Jobbet er i Team 2, som varetager undersøgelse og træning af borgere med problemstillinger indenfor geriatri, ortopædkirurgi på UE-området, børn, samt en række medicinske sygdomme. Vi mangler en kollega til primært geriatri og KOL, men generelt arbejder vi meget på tværs og hjælper hinanden i alle specialer. Vi synes, at den arbejdsgang giver os rig mulighed for sparring og fleksibilitet. Træningen foregår primært på Sundhedscentret Espens Vænge, hvor borgerne afhængig af behov kan træne på hold eller individuelt. Vi bruger også ofte vores udendørs faciliteter. I enkelte tilfælde foregår træningen i borgerens hjem.
Om os
Vi er en dynamisk og tæt tværfaglig gruppe, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og andet sundhedsfagligt personale. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi har et godt arbejdsklima, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Som fysioterapeut i et af vores tre træningsteams arbejder du med træning af både yngre og ældre borgere, og du kan være med i udviklingen af tilbuddene indenfor kommunal træning. Vi arbejder tæt sammen med sundhedsteamet bl.a. i forhold til udslusning til andre træningstilbud i kommunen efter endt genoptræning.
Sundhedscenter Espens Vænge har ansvar for træning indenfor sundheds- og serviceloven. Vi tilbyder vederlagsfri fysioterapi og har mange sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.
Om dig
- Du har relevante kompetencer og erfaring med geriatri og KOL
- Du har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kollegaer
- Du værdsætter faglig sparring og er interesseret i den faglige udvikling af træningsområdet og dine specialer
- Du er selvstændig og kan tilrettelægge og udføre træningsforløb
- Du er engageret, lyttende og god til dialog
- Du er humoristisk og vil bidrage til en glad arbejdsplads
- Kørekort B forventes
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Lena Olsen tlf. 5156 7073.
Din ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest 3.12.23 Ansøgningen sendes via Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside under Job.
Ansættelsessamtaler finder sted på Espens Vænge den 12.12.23
Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er høj fokus på sundhed bl.a. i form af gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi m.m.
Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk og om Sundhedscenter Espens Vænge på www.espensvaenge.htk.dk.
I Sundheds – og Omsorgscentret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Espens Vænge, 44, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942743