Handicaphjælper til familiefar og aktiv træner - Fast rul med varierende vagter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ung mand på 34 år har behov for assistance og søger derfor en ny hjælper (M/K) til døgnvagter

Til dagligt er jeg familiefar med et aktivt liv. Bor i hus med min hustru, vores drenge på et og fire år. Derudover arbejder jeg gennem fleksjob og i min fritid er jeg fodboldtræner. Derfor er der ofte aktiviteter ude af huset, men dagen kan ligeledes gå med aktiviteter i hjemmet.

Gennem livet har jeg været og er nysgerrig af natur. Det har ført til, at jeg nu har lidt af et uddannelseskatalog bag mig, senest er jeg uddannet Cand. soc i Arbejdslivsstudier & Psykologi fra Roskilde Universitet.

Jeg har et handicap, der hedder CP. Det er et handicap, der kan ramme meget forskelligt. I mit tilfælde gør det, at jeg sidder i elektrisk kørestol.

Du skal derfor kort sagt fungere som en forlængelse af mine arme og ben. Det betyder, at du skal hjælpe mig med at gøre de ting, jeg ikke selv kan. Jobbet består derfor i praktisk hjælp og hjælp til og med personlig pleje.

Jeg har brug for hjælp til at få min dagligdag til at fungere. Du skal med andre ord assistere med de ting jeg ikke selv kan udføre, som er forventelig med en normal hverdag hos en aktiv selvstændig person og forælder med dertilhørende familie og liv uden et handicap.

Jeg forventer, når du er på vagt, at du kan indfinde dig med min dagligdag, og at du kan være på, såvel som en flue på væggen, når det er behovet – altså at man kan tilsidesætte egne behov, når man er på job.

Om dig: 

  • Du har en positiv tilgang herunder adfærd og attitude & er mødestabil.
  • Du er ansvarsbevidst & forstår frihed under ansvar. – Herunder selvstændigt i stand til at løse opgaven, når du ved hvordan og kan se behovet.
  • Du har situationsfornemmelse & tilpasningsevne.
  • Du har humor & er løsningsorienteret.
  • Du dækker ind ved sygdom, ferie og etc. – uagtet dine primære vagter og rul.
  • Du er fleksibel & trives omkring børn.
  • Du er habil i at forstå og tale dansk.
  • Du er nogenlunde jævnaldrende UT.
  • Du kan se dig her i længere tid – et år eller gerne mere.
  • Du har kørekort kategori B & må køre manuelt gear. Det er en fordel, hvis du har adgang til bil, men ikke et krav.
  • Det er en fordel, hvis du ikke har “ti tommelfingere”.
  • Hjælpererfaring er ikke nødvendigt, men du har Gå-På-Mod og er imødekommende.
  • Du er ikke ryger og i hvert fald ikke på arbejde.

Jeg søger en hjælper til fast rul, til hverdagsvagter. Derudover kan det selvfølgelig afvige ved sygdom og etc. Dermed kan der også forekomme weekendvagter i den forbindelse.

Hverdagsrullet vil bestå af tre uger og køre i lup. Du vil således få en fast hverdag om ugen af 24 timer i gennemsnit. De efterfølgende uger vil så suppleres med yderligere en dag af enten 24 eller 12 timer. Et eksempel kunne således være: i uge et; har du mandag kl. 07-07, i uge to; har du man- og torsdag kl. 07-07 begge dage og i uge tre; har du man- og fredag. Mandag kl. 07-07 og fredag kl. 07-19. Derefter starter rullet forfra. Det giver ca. 36 timer i gennemsnitligt pr. uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Hører du ikke noget indenfor rimelig tid, er din ansøgning ikke kommet i betragtning. Derfor slettes dine oplysninger tillige i den forbindelse.

Ansættelse sker gennem BPA Support og lønnen følger Høje Taastrup Kommunes takster = 151,06 kr. + tillæg.

Med venlig hilsen

Sonny

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Lyder stillingen interessant, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med foto og CV til: helpbpa4@gmail.com

Skriv i emnefeltet: Handicaphjælper juli 24. Høje Taastrup start hurtigst muligt

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089277

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet