Har du flair for masterdata og vil du være med til at sikre kvaliteten i Forsvaret?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre og kontrollere datagrundlag?

Kunne du tænke dig at være en del af et kompetent hold, der arbejder med controlling ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv?

Så har du mulighed for at søge denne udfordrende og spændende stilling.

Om os

Du bliver en del af controlling sektionen, der er en del af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen som har hovedsæde i Ballerup. Vores hovedopgave er, at controlle masterdata for alle materielsystemer i Forsvaret. Herudover udfører vi controlling af indkøbsprocesser og bortkomst/tilvejebringelse af våben/ammunition i Forsvaret.

Controlling udføres primært i SAP/DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem). Arbejdet sker i tæt samarbejde med de kapacitetsansvarlige divisioner og de øvrige støttefunktioner, som vi løbende rådgiver.

Er du blevet nysgerrig om at vide mere om Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen samt Supply Chain Divisionen, herunder at vi vandt Den Danske Supply Chain pris i 2019 – så besøg www.fmn.dk og www.fmi.dk. Oplysninger om Forsvaret som arbejdsplads kan du finde på www.forsvaret.dk

Om stillingen

Dine opgaver bliver at:

• Udføre normeringskontrol – controlling af MDG sager på sætstyklister, A- og I-normer på baggrund af ugentlige normudtræk på særområder og beløb +/- 200.000 kr. ved hjælp af NORMA-Script
• Vedligeholde brugervejledning til NORMA-scriptet.
• Rapportere til Forsvarets myndigheder vedr. A-normering holdt op imod I-normering.
• Udføre 1. linje kontrol af indkøbsordrer vedr. funktionsadskillelse og ændringer.
• Udarbejde risikovurderinger i fm. indkøbsordrer.
• Udføre kompenserende kontroller af fakturaspærrer på indkøbsordrer.
• Registrere bortkomst og tilvejebringelse af våben og ammunition, samt deltage i Materiel Faglige Evalueringer (MFE) vedr. serienummerkontrol på våben ved FSV MYN.
• Registrere sikkerhedsdatablade vedr. batterier i CHESS.

Vi garanterer dig gode muligheder for faglig udvikling i en spændende hverdag med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og eller en akademiuddannelse, gerne kombineret med, at du tidligere har arbejdet i SAP eller et andet tilsvarende ERP-system

Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med at arbejde med/i SAP eller et andet tilsvarende ERP-system.
• Får energi ved at sparre med kollegaer og kommunikere med kunder.
• Sætter en ære i at finde løsninger og levere gode resultater.
• Kan arbejde selvstændigt, fungere i et lille team og bidrage med gode input i en stor organisation.
• Behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt.

Stillingen er placeret i Brabrand.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Vi har et højt tempo, men har fokus på gensidig fleksibilitet og det hele menneske, hvilket betyder en gennemsnitslig arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost og at du lejlighedsvis kan arbejde hjemmefra efter nærmere aftale

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thorsten Jensen på telefon 5361 2755.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Vi vil bede dig om at søge stillingen, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV og uddannelsespapirer.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2023 eller hurtigst derefter.

OM FORSVARSMINISTERIET, MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184061&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet