BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at
- lede et team af dygtige, veluddannede og entusiastiske specialister inden for AI, ML og Big Data?
- sætte retningen for en endnu bedre udnyttelse af teknologien og leverancerne på området?
- nudge os til at udbrede og øge Artificial Intelligence i DSB?
Vi har siden 2016 udviklet og implementeret projekter som dynamisk prissætning af vores billetprodukter, pladsanvisning i S-togene, automatisk detektering af graffiti på togene, udrulning af chatGPT-løsninger til fri afbenyttelse af alt DSB-personale og meget mere.
Vi har derigennem øget den personlige sikkerhed for vores personale, optimeret processerne og forbedret kundetilfredsheden.
Velkommen til Artificial Intelligence! I DSB har vi valgt at skalere vores arbejde med Artificial Intelligence for at sikre den bedst mulige kundeoplevelse og de mest effektive processer i dagligdagen.
I øjeblikket er vi otte medarbejdere med ekspertise inden for machine learning, computer vision, data science, Generative AI, softwareudvikling, løsningsarkitektur og forretningsanalyse.
Vi arbejder med det meste af Azure Tech Stacken og er i proces med at konsolidere data til vores nye Data Lakehouse.
Til AI & ML anvender vi Databricks, MLflow, Azure Data Factory, Azure Event Hubs, IoT Hub og Solace.
Vi er en meget efterspurgt ressource, og vi skal udvide afdelingen.
Vi tror på, at kombinationen af data, automatisering og menneskelig indsigt kan skabe helt særlige resultater for vores passagerer.
TrAIn – hvad er det? Vi har netop igangsat programmet TrAIn, der både skal udvikle AI use cases og udrulle Generative AI i hele DSB.
Sammen med de bedste eksterne partnere vil vi gentænke DSB’s kerneprocesser og strategi ved brug af AI for at forbedre kundeoplevelsen og togenes punktlighed.
TrAIn-programmet er et billede på alt det, vi vil på AI-fronten. Og direktionen er med.
Vi starter med vores trafikinformation.
Når togene er forsinkede, vil vi bruge big data fra togenes status og placering samt mønstergenkendelse og forudsigelser af den daglige togdrift.
Det vil gøre os i stand til at give kunderne en hurtigere, konsistent og mere personlig trafikinformation.
Som Head of AI får du en betydningsfuld rolle i TrAIn.
Hvad går jobbet ellers ud på? Din fornemste opgave bliver at bygge, udvikle og opjustere vores indsatser indenfor AI på tværs af DSB.
Over for teamet vil du
- Lede, sparre, skabe gode rammer og bane vejen for en professionel indsats
- Rekruttere nye dygtige kollegaer
Samarbejdet med andre interessenter handler om at
- Sørge for, at forretningens behov bliver omsat til udvikling af tekniske løsninger, der skaber resultater for alle parter
- Formidle budskaber til mange målgrupper som IT-specialister, direktion, administrativt og kørende personale
- Styre og samarbejde med eksterne leverandører i større strategiske implementeringer
I forhold til teknologien er det din opgave at
- Sikre, at vi er på forkant med de muligheder, ny teknologi giver os
- Udvikle og udrulle AI-strategi i DSB samt tage de rette initiativer, så vi overholder governance, regulering og etiske krav på området
Du har erfaring med
- udrulning af AI eller andre transformative programmer i en stor organisation
- at opbygge et eller flere leveranceteams på dataområdet
- personaleledelse inden for udvikling af AI og machine learning
Du kommunikerer lige så godt på engelsk som dansk, da vores interne sprog i IT er engelsk, og flere i teamet taler primært engelsk.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af vores personalegoder er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 17. december 2023.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload dit materiale og evt. en ansøgningsvideo på vores jobportal.
Har du spørgsmål, så ringer du bare til Søren Friis, som er Director for BI, Analytics & Office of the CIO på tlf. 2468 8996.
#LI-Hybrid
#LI-BS1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948257