BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagoger, PAU og medhjælpere søges dagtilbud i Børne- og kulturhus
Vi vokser og udvider - og du har derfor lige nu mulighed for at søge drømmejobbet i Danmarks første dagtilbud der deler tag og interesser med Musik-, Billed- og Drama-skole, Folkeskole, SFO og andre kulturtilbud. Hos os får du jobbet hvor du sammen med børn kan sprælle i en verden af kunstneriske oplevelser. Du kan bl.a. blive kollega til Maria: https://dreambroker.com/channel/guu899en/1ud4xgq9
Børne- og Kulturhuset er et nybygget hus, der byder på lyse, moderne og spændende læringsmiljøer med mangfoldige muligheder for at give børn sanselige og æstetiske oplevelser og udtryksmuligheder. Vi har lige vundet prisen som årets skolebyggeri.
Du bliver en del af et nyopstartet dagtilbud med store ambitioner for at børn stifter bekendtskab med- og afprøver kreative, kunstneriske og æstetiske læringsprocesser på en autentisk måde. Med rigtigt værktøj, kostumer, musikinstrumenter og materialer, hjælper vi fantasien på vej og skaber helt nye rammer for kreative fællesskaber og deltagelsesmuligheder.
Du kommer til en spændende arbejdsplads, hvor vi insisterer på høj faglighed, og hvor vi i fællesskab er ved at skabe kultur og nye kreative samarbejdsformer. Vi ser ressourcer hos alle børn, og påtager os ansvaret for relationen. Vi lægger stor vægt på gode relationer til alle børn, en tryg, rolig og positiv atmosfære, kreativ fordybelse og ikke mindst en masse smil og latter fra badutspringende glade børn og voksne.
Du bliver en del af faglige og professionelle samarbejdsrelationer, som bl.a. omfatter vores bofæller i Børne- og kulturhuset. Med stor fornøjelse vidensdeler, leger og lærer børn og voksne med hinanden og af hinanden i spændende, kreative, trygge og udviklende omgivelser.
I Børne- og Kulturhuset mødes mange nationaliteter og børn, der har flere sprog med hjemmefra. Derfor er vi optagede af at skabe lige muligheder og styrke sprog og fællesskab igennem kunst og kultur. Her får børn mulighed for at udtrykke sig på mangfoldige og kreative måder.
Vi søger dig, der kan genkende følgende:
- Du trives i samværet med børn og er en rolig tydelig og struktureret voksen, der tillige kan fjolle og sprælle i samvær med livsglade og nysgerrige børn
- Du er modig og tør kaste dig ud på ukendt terræn, hvor du kan fejle og lykkes
- Du kan finde barnet frem i dig selv
- Du er team-orienteret og sætter pris på faglig sparring og nye vinkler på det pædagogiske arbejde
I Børne-kulturhuset får du:
- Mulighed for at påvirke en kreativ pædagogik og dagligdag
- Gode kollegaer der er engagerede i det pædagogiske arbejde og som har et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med god stemning
- Kreative samarbejdsflader med kollegaer og med musik- billed- og dramaskole samt SFO og skole
- Tid til andet arbejde i form at ø-tid og mulighed for pædagogiske hjemmearbejdsdage
- Gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse
- Nysgerrige børn som omdrejningspunktet for det hele
Interesseret? Så smid sms til pædagogisk leder Marina på 20 25 67 66 eller klyngeleder Tina på 30310767 - så ringer vi gerne tilbage og fortæller mere om jobbet.
Vi tager godt imod dig og introducerer dig til de faglige metoder vi arbejder med. Du får en mentor når du starter. Vi er også nysgerrige på de erfaringer og den faglighed, som du kommer med.
Yderligere information
Vi udvider vores dagtilbud og søger medarbejdere til børnehave og vuggestue på 37 timer/ugen med mulighed for andet timetal. Du kan være pædagog, PAU eller medhjælper.
Tiltrædelse pr. 1. november, med mulighed for tidligere/senere opstart.
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist den 28. september
Du behøver ikke skrive en ansøgning, men send dit CV med det relevante for jobbet samt et par linjer om motivationen for at søge hos os.
Samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner fra Marina, Tina og alle medarbejdere i BKHs dagtilbud
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Taastrupgaardsvej 65-119, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/drommejobbet-til-den-relationskompetente-spraellemand-og-badutspringer/oc8mbz/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909167