Høje-Taastrup Kommune: HR-konsulent til udvikling, strategi og drift i central stabsfunktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her får du jobbet, hvor du arbejder med en bred opgaveportefølje indenfor HR, du får en hverdag med varierende opgaver, som spænder bredt og stiller krav til din opgaveløsning. 

Du bliver en del af Team Organisation. Vi er 10 konsulenter som spænder fra organisationsstrategisk arbejde til HR med fælles fokus på at understøtte den strategiske omstilling i kommunen og hverdagsdriften på fagområderne. Dette sker i et stærkt konsulentmiljø, hvor vi sætter hinandens kompetencer i spil og med fokus på helhedsorientering hvor vi indgår i tætte samarbejder om ledelsessparring, direktionsbetjening og forandringsprocesser bredt i kommunen.

Med dig om bord er vi 4 i alt HR-udviklingskonsulenter i teamet, som bl.a. arbejder med psykisk arbejdsmiljø og stress, arbejdets organisering og fleksibilitet, psykologisk tryghed, teamsamarbejde, ledelse, arbejdskraftudfordring, rekruttering og lign. Både opgaver og roller spænder bredt og består bl.a. i at facilitere processer, understøtte arbejdsgrupper, håndtere administrative processer ifm. rekruttering, skrive direktionssager, ledelsessparring, coaching mv. 

En fast tilbagevendende del af HR-konsulenternes opgaveportefølje er at understøtte ca. 350 rekrutteringer årligt – en opgaveløsning der består i at skrive jobopslag, vejlede i valg af medier, sparre omkring ansættelsessamtaler og cases samt forestå persontest ifm. lederrekrutteringer. 

Du får et spændende job med mange bolde i luften, stor variation og til tider uforudsigelighed, fordi vi også griber de akutte behov, der opstår i organisationen. På dage hvor der er ekstra run på (for det kan der godt være), er du god til lige at tage en dyb indånding og tage en opgave ad gangen. Og naturligvis hjælper vi dig med at prioritere, når behovet opstår.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor tillid og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du ved, at du får stor frihed til selv at drive med opgaverne og træffe de vigtige beslutninger. Du planlægger i høj grad selv din tid, men altid i relation til dine opgaver, samarbejdspartnere og kerneopgaven. Ligesom hjemmearbejde er muligt under hensyntagen til opgaveløsningens behov. 

Den fysisk kontorplads er på rådhuset i gåafstand fra Høje-Taastrup station, som du når på 7 min fra Roskilde og 15 min. fra København H. med regionaltoget. Vi flyttede i februar 2023 ind på vores nye rådhus, som er en moderne arbejdsplads med lyse kontorfællesskaber og mulighed for at arbejde, der hvor opgaven er.

Vi søger dig, der kan genkende følgende:

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Du har erfaring med at stå i processer og føler dig godt tilpas i facilitatorrollen
  • Du er udtryksfuld i din kommunikation og er god til at formidle i tale og skrift
  • Du er umiddelbar i relationen til andre og har en åben og imødekommende attitude
  • Du tager andre med på råd, er stabil, forudsigelig og nem at samarbejde med
  • Du er god til at læse samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
  • Du varetager gerne driftsopgaver som at skrive jobannoncer
  • Du har erfaring fra en politisk ledet organisation

Måske har du også erfaring med at spille sammen med en direktion samt sagsskrivning.

Yderligere information
Jobbet er 37 timer om ugen med tiltrædelse 1.november 2023 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist mandag d. 11. september
Motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og anden relevante dokumentation sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 18. september.

Har du spørgsmål eller andet, så send en sms til centerchef og teamleder Trine Groth Rasmussen på 22 42 39 40, så giver Trine dig et kald.

Du er også meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Maiken Lindahl på tlf. 4359 1877 eller HR-konsulent Ane Saabye på tlf. 4359 1176

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/hr-konsulent-til-udvikling-strategi-og-drift-i-central-stabsfunktion/f417rs/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897564

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet