BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig ortoklinikassistent eller ortotandplejer?
Så har du chancen, for at blive en del af et humørfyldt team med høj faglighed og et stærkt arbejdsfællesskab.
I Tandplejen i Høje-Taastrup kan du bruge dine kompetencer til at hjælpe børn og unge igennem et tandreguleringsforløb.
Om stillingen
Vi tilbyder dig en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med 30 minutters betalt frokostpause.
Din arbejdstid er 4 af ugens hverdage kl. 07.45-15.15, og 1 hverdag kl. 09.30-17.00.
Din månedsløn udgør løn for 33,71 timer pr. uge. (Sådan bliver lønbrøken udregnet: 37 timer pr. uge x 41 uger/45 uger). Forskellen på din faktiske ugentlige arbejdstid og din løn, giver dig 20 ekstra fridage på et år.
Løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.
Du kommer til at arbejde selvstændigt med ortodontiske behandlinger under delegation og supervision fra specialtandlæge og i tæt samarbejde med det øvrige orto-team.
Vi arbejder i fagsystemerne Solteq-Tand, VisiQuick og Onyx. Vi udfører 3D røntgenoptagelser (CBCT) for egne og eksterne samarbejdspartnere.
En samlet tandpleje i udvikling
Vi er en tandpleje med ca. 13.500 børn, unge, ældre, borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte. Ca. 3500 bliver tilbudt tandreguleringsbehandling efter sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Vores tandpleje er fordelt på tre adresser, hvoraf den ene har tandregulering og administration.
Orto-teamet er en del af et engageret og fagligt stærkt hold på 40 medarbejdere fordelt på følgende faggrupper: tandlæger, 1 specialtandlæge i ortodonti, tandplejere, klinikassistenter og 1 administrativ medarbejder.
Tandplejen er én samlet professionel arbejdsplads med høj sundhedsfaglig kvalitet. Vi arbejder med et stort fokus på værdig kommunikation, for det skal være trygt at sætte sig i tandlægestolen. Faglig sparring, interesse for hinandens opgaver og tæt samarbejde på tværs i organisationen er en vigtig del af vores hverdag.
Vi forventer at du:
- er uddannet tandklinikassistent/tandplejer og har bred erfaring med selv at udføre ortodontiske behandlinger.
- er omhyggelig, tager ansvar og udviser initiativ.
- tager udgangspunkt i den enkeltes behov og sundhed.
- er tålmodig og har stærke pædagogiske evner.
- lægger vægt på et godt samarbejde og en empatisk tilgang til borgere, kolleger og samarbejdspartner
- er god til at skabe kontakt og kan samarbejde med mange forskellige mennesker.
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og udtalelser allerede i dag og senest d. 15. september 2023. Vi holder samtaler løbende.
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte os på 43 35 36 37. Du kan også læse mere på http://tandplejen.htk.dk/ - og om kommunen generelt på www.htk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Skolevej, 4, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/ortoklinikassistent-eller-ortotandplejer/ei2zsj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896982