BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Flere børn og unge har brug for vores hjælp og støtte, derfor har byrådet prioriteret opnormering af vores akutteam.
Vil du gøre en forskel for udsatte børn og unge via myndighedssagsbehandling indenfor Servicelovens kapitel 11, og er du en erfaren socialrådgiver?
Så bliv socialrådgiver i Familieafdelingens akutteam pr. 1. januar 2024. Der er tale om faste stillinger på 37 timer om ugen.
Dine primære arbejdsopgaver i akutteamet er:
- Screening af underretninger i kategorierne rød, gul og grøn for hele afdelingen
- Afholdelse og partshøringer i sager med bekymring for overgreb, samt iværksættelse af akutte foranstaltninger
- Deltagelse i afhøringer i børnehuset
- Deltagelse af afhøringer i diverse politikredse
- Behandling af fogedsager og tandlægesager
- Yde råd og vejledning til borgere, kollegaer og samarbejdspartnere samt varetagelse af åben/anonym rådgivning
Du bliver en del at et team på i alt 5 fagligt engagerede socialrådgivere med solidt erfaringsgrundlag. Vi bruger hinanden meget, har daglig sparring og vægter vores faglige udvikling højt. Vi har et godt sammenhold, hvor vi aldrig står alene i opgaveløsningen og hvor vi som regel er to medarbejdere om sagerne, for vi kan foretage de bedst mulige faglige vurderinger. Vi vægter arbejdsglæden og har en dagligdag med en uformel tone og humor, også når det går stærkt.
Du skal trives med skriftligt arbejde da omkring 50% af din arbejdstid består af administrative vigtige opgaver som dokumentation, afgørelser, anmeldelser etc.
Mange familier har brug for os, og der kommer mange sager til akutteamet. Vi har en dagligdag, hvor vi sammen strukturere og systematiserer dagene, da det kan gå rigtigt stærkt og sagerne kræver planlægning. Daglig leder støtter den løbende struktur og prioritering via jævnlig faglig støtte til lovmedholdelighed og løbende sagssparring. Vi oplever, at vi sammen gør det godt.
Lidt om Familieafdelingen:
Familieafdelingen består udover akutteamet af 3 distrikter som er inddelt i henholdsvis Øst, Vest og Midt samt en specialrådgivning. Rådgiverne i distrikterne varetager de psykosociale sager og specialrådgivningen varetager de handicapkompenserende ydelser. Derudover har vi familieplejekonsulenter, en skolekonsulent samt 4 socialfaglige koordinatorer. Vi har fremskudte socialrådgivere på alle byens skoler samt udvalgte daginstitutioner. Det gode samarbejde på tværs understøtter indsatser hele vejen rundt om familien.
Vi arbejder med afsæt i den løsningsfokuserede tilgang. Vi har stort fokus på løbende at opkvalificere alle rådgivere, så nyansatte også kommer med på vognen. I 2020 er alle uddannet indenfor inddragelse af børn/ unge i egen sag – et uddannelsesforløb i samarbejde med Børns vilkår og socialstyrelsen, som vi forsat er i fuld gang med at implementere i bund.
Vi anvender sagsstyringssystemet DUBU, og har kvalificerede superbrugere. DUBU understøtter Integrated Children System (ICS), hvilket der arbejdes ud fra i Familieafdelingen. Vi arbejder ligeledes med SOS og en løsningsfokuseret tilgang.
Hos os får du en spændende og udfordrende arbejdsplads drevet af visioner og et højt ambitionsniveau. I jobbet får du en enestående mulighed for at være med til at udvikle den forebyggende indsats i en kommune, der har sat forebyggelsesindsatsen højt på dagsordenen. Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter det kollegiale fællesskab og har fokus på den fælles opgaveløsning. Du får gode kollegaer og et godt kollegialt sammen
Vi søger en erfaren uddannet socialrådgiver og vi vægter at:
- Du er uddannet socialrådgiver og har erfaring indenfor for børne- og ungeområdet
- Du er faglig stærk og kan omsætte servicelovens bestemmelser til praksis i arbejdet med udsatte børn og unge samt deres forældre
- Du har kendskab og mod til at arbejde i det akutte med vold og overgrebssager
- Du har erfaring med børnehussager
- Du kan arbejde selvstændig, systematisk og kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
- Du skal kunne prioritere hurtigt og effektivt samt selvstændigt i forskelligartet akutte opgaver, hvor det er de små marginaler der afgør hvad og hvilken opgave der skal løftes.
- Du skal kunne håndtere stress og travlhed, udfordringer og svære hændelser. Dette både i kontakten med familier og samarbejdspartnere.
- Din tilgang til mødet med borgerne er respektfuld og du møder borgeren med tålmodighed og ro
- Du har et positivt menneskesyn, et godt humør og ønsker at bidrage til god trivsel på arbejdspladsen
Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer om ugen.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfristen er onsdag den 16. november 2023.
I din ansøgning må du gerne uddybe din motivation for netop at arbejde i akutteamet og med børn og unge hvor der er mistanke om vold og overgreb.
Vi holder samtaler d. 22. november 2023.
Vil du vide mere om jobbet eller høre hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Ditte Hundahl tlf. 51437724 eller mail ditteje@htk.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932640