BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så søg job hos os, hvor du sammen med dine to nye kollegaer, skal være med til at udvikle et helt nyt værksted med fokus på kroppen, kommunikation, kost, motion og sundhed.
Du får mulighed for at påvirke og udvikle dit kommende job, hvor der i processen vil være højt til loftet. Der skal tænkes innovativt og eksperimenterende - på Solgården elsker vi skæve nye tanker! Efter planen, skal værkstedet gå i luften den 1. januar 2024. Frem mod den 1. januar 2024, vil du derfor sammen med dine to kolleger skulle udvikle og planlægge det nye værksted, sideløbende med, at I varetager den pædagogiske indsats i det nuværende værksted. Du skal derfor være indstillet på, at månederne frem mod åbningen af det nye værksted til tider kan blive hektiske, hvor du skal kunne omstille dig mellem at lave socialpædagogisk arbejde og udviklingsarbejde. Du vil selvfølgelig blive hjulpet godt af dine to erfarne kolleger, vores faglige koordinator og ledelsen.
Du er nysgerrig og eksperimenterende
Vi søger dig, der har et drive for at anvende gruppeaktiviteter som platform for arbejdet med brugernes kompetencer og relationer. Du brænder for krop, bevægelse og sundhed, og kan se dig selv dyrke motion og understøtte motion sammen med brugerne. Du har en bred og holistisk definition og forståelse af ’krop og bevægelse’, der både dækker high- og low arousal-aktiviteter.
Du skal have fantasi og ambitioner på brugernes vegne, og kan spotte potentialer og facilitere udviklingsmuligheder. Du kan se dig selv arbejde med mennesker der har et højt støttebehov og brug for både verbal og fysisk guidning, for at kunne deltage aktivt i dagligdagen og i læringsaktiviteterne. Samtidig tør du være modig på brugernes vegne, og trives med at være katalysator for deres risikobaserede læring. Du trives i et arbejdsmiljø, som på den ene side er præget af høj grad af struktur og forudsigelighed, og på den anden side er præget af uforudsigelighed og fleksibilitet, fordi vi skal møde brugernes umiddelbare behov.
Derudover hører vi gerne fra dig, som:
- Har en relevant uddannelse, meget gerne med erfaring fra specialområdet
- Lægger vægt på at inddrage og sætte brugernes perspektiver i centrum
- Har erfaring og kompetence til at skabe og lede læringsrum med afsæt i brugernes deltagerforudsætninger
- Kan se værdien i at sætte ord på egne handlinger og pædagogik, så vi kan få adgang til hinandens faglighed
- Er tydelig i din kommunikation både mundtligt, skriftligt og kropsligt
- Har et udpræget positivt livssyn, er samarbejdsorienteret og trives med at tænke på tværs
- Vil være med til at udvikle et nyt værksted og kan skabe muligheder ift. samarbejde med lokalmiljø og foreningsliv
- Har interesse og meget gerne kompetencer indenfor krop og bevægelse (fx motion og bevægelse, sundhed, sansning, kost, meditation, kommunikation etc.)
- Kan se sig selv dyrke motion med brugerne
Lidt om dine kommende kolleger
Du får cirka 40 nye kolleger på Solgården. Vi er alle efteruddannet i og bruger KRAP-metoderne som fælles fagligt ståsted. Udover KRAP anvender vi situeret læring, Meta Kognitiv metode, TEACCH og mindfulness. I år har haft vi særligt fokus på Marte Meo, ligesom vi er i gang med at styrke vores kompetence til visualisering via grafisk facilitering. Som du måske fornemmer, så er vi en ambitiøs arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab. Vi har også skabt et miljø, hvor man trygt kan erfaringsudveksle med hinanden. De fleste af dine kolleger er uddannede socialpædagoger. Derudover er vi en administrativ koordinator, en gartner, en grafiker, en kok, en designer, en tekstilformidler, to fysioterapeuter – og to ledere.
Lidt praktisk om din nye arbejdsplads
Solgården er en enhed i Social- og Arbejdsmarkedscentret (SAC) i Høje-Taastrup Kommune, der er beliggende på Solsortevej 9 C i Taastrup. Solgården tilbyder beskæftigelse, kompetenceudvikling samt aktivitetstilbud til omkring 100 mennesker med fysiske handicap, psykisk sårbarhed og/eller udviklingsforstyrrelser.
Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC) er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndighed og udførerfunktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte.
Fortæl os hvordan dine kompetencer og erfaringer kan skabe værdi hos os
Har du hvad der skal til for at lykkes sammen med os, så send os en ansøgning. I ansøgningen vil vi meget gerne konkret høre, hvordan du ser, at dine kompetencer og erfaringer kan komme i spil hos os, og i sidste ende skabe værdi for brugerne. Send os en kortfattet og fokuseret ansøgning, og vedlæg dit CV med relevante erfaringer og uddannelser.
Ansøgningsfrist er den 20. september
Vi afholder samtaler den 26. september og eventuel 2. samtale den 27. september 2023 i tidsrummet 8-17.
Motiveret ansøgning, CV, uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter skal sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november, med mulighed for tidligere opstart.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Du har måske spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvar, ligesom du er velkommen til at komme ud og besøge Solgården. Du kan aftale besøg eller få afklaret dine spørgsmål ved at kontakte enten Teamleder Troels Kure på 40 15 41 94 eller dine kommende kolleger Josefine og Camilla på 43 35 43 59.
Mens du venter, kan du se vores Film om Solgården eller læse mere på vores hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Solsortevej 9, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/vil-du-vaere-med-til-at-udvikle-en-socialpaedagogisk-indsats-med-fokus-pa-krop-bev/65n8dn/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900821