Hvor natur og by mødes, finder du Magdabørnehaven, en lille selvejende institution med pædagogisk fut og forunderlighed – og vi mangler en leder. Er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en bevidst og retningssættende pædagogisk linje i vores hverdag? Kan du være den drivende kraft for en synlig faglig udvikling, og kan du være med til at understøtte en kultur baseret på høj faglighed, tillid og engagement?  læs videre… 

 

Hvorfor skal du vælge os:
  • Magdabørnehaven er en lille naturperle midt i den gamle del af Taastrup by. Vi elsker vores nærmiljø, og vi er konstant på opdagelse i vores nærområder og dyrker vores naturskønne legeplads hele året rundt. 
  • Selvejerområdet Diamanten har en helt særlig ledelsesstruktur, hvor du har autonomi i din ledelse, men altid en kollega ved hånden. Du er derfor ”herre i eget hus”, men aldrig alene.
  • Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, hvor vi altid forsøger at dygtiggøre os inden for den faglige og strategiske ledelse og i ledelsen af vores medarbejdergrupper. Derfor mødes vi ofte til strategiske ledermøder, pædagogiske ledermøder, og vi har ledelsessupervision med en ekstern coach.

 

Lidt om os

I Magdabørnehaven er vi optagede af nærværende pædagogik helt tæt på børnenes leg. Vi værdsætter det tematiske arbejde, hvor vi sammen med børnene er undersøgende og nysgerrige på forskellige temaer over lang tid. Vi vender og drejer det, vi bliver optagede af og tager børnenes perspektiver med i vores planlægning af hverdagens pædagogik.
Meget af vores hverdag foregår udendørs, hvor vi skaber spændende pædagogiske aktiviteter sammen med børnene.
Vi er en ren børnehave, som har fornøjelsen af 60 skønne børnehavebørn. Vi er fordelt på tre stuer, men ser os som et samlet hus, og derfor arbejder vi efter en fælles pædagogisk tilrettelagt ugeplan.

 

Trivsel og faglighed først

Vi leder efter dig, der synes, det er spændende og vigtigt at arbejde med udvikling af kvalitet i dagtilbud. 

Du skal gå forrest og i samspil med medarbejderne tilstræbe at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for både store og små.
Du skal kunne håndtere en kompleks dagligdag med blik for det nære, uden på noget tidspunkt at tabe det vigtigste af syne – børnenes trivsel, læring og udvikling. 

Du forventes at kunne bidrage med nytænkning, ideer og bæredygtige løsninger i den pædagogiske sparring med personalet, samtidig med at du udvikler og fastholder struktur og god organisering. 

Det er vigtigt, at du vil lede med engagement gennem medinddragelse og anerkendende dialog, samtidig med at du kan sætte retning.

Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Derfor skal du understøtte det gode samarbejde mellem institutionens voksne og forældrene, så der altid er god dialog om børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.

 

Tryllestaven frem

I Magda ønsker vi os en leder, der gør sig umage med sin kommunikation, så han/hun opleves som troværdig og imødekommende i sin ledelsesstil. Som vores leder, skal du stræbe efter at skabe gennemsigtighed i din ledelse, så du på baggrund af åbenhed og grundig kommunikation skaber tryghed for dit personale. En tryghed der gør, at vi får lyst til at følge dig i tykt og tyndt.

 

Vi ønsker os, at du har ”pædagogisk livserfaring” og har lyst til at være personaleleder for en engageret medarbejdergruppe, der tør stille spørgsmål til dine tanker og valg.   

Vi lægger stor vægt på, at du har indsigt i, hvem du er, og at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker at opleves og være som leder.

 

Du får faglighed og fællesskab

Vi kan tilbyde dig en personalegruppe, der altid vælger børnene først og som, i tæt samarbejde med hinanden, udvikler deres faglighed med afsæt i vores fælles pædagogiske grundlag.

Vi kan tilbyde en forældregruppe, der udviser stor interesse for institutionen og et forældreråd, der er engagerede og handlekraftige.

 

Du bliver en del af et meget stærkt ledernetværk, hvor vi har ledermøder og faglig sparring flere gange om måneden. For dine kommende lederkolleger er det vigtigt, at du er i stand til at sætte dig selv i spil og være refleksiv over din egen praksis og din måde at lede på. Ledelsen i Diamanten er et teamsamarbejde, hvor vi går ind og ud af hinandens ledelsesrum, og hvor vi er ærlige om både succeser, udfordringer og fejlskud. I dette ligger en forpligtelse om gensidig tillid. En tillid der gør, at vi spiller hinanden gode som kollegaer, og at vi sammen udvikler vores Diamant.

 

Vil du vide mere? 

Kom og besøg os, inden du søger stillingen, så du med det samme kan mærke stemningen i vores fantastiske, lille hus. Ring eller skriv til vores pædagogiske ledere Anders Thiim Pedersen eller Louise Nørremark Nielsen og aftal nærmere:

Louise: 40966229, Mail: Louisenie@htk.dk

Anders: 23834952, Mail: Anderstpe@htk.dk

 

Det praktiske: 

Magdabørnehaven ligger på Magdavænget 2, 2630 Taastrup. 
Institutionens åbningstider er mandag – torsdag kl. 6.30 – 17.00 og fredag fra kl. 6.30 – 16.30.

Ansøgningsfristen er d. 16. november 2023.
1. samtalerunde gennemføres onsdag, d. 22. november 2023.
2. samtalerunde gennemføres mandag, d. 27. november 2023.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Magdavænget, 2, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932826

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet