BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Idræts- og foreningskonsulent, som brænder for at arbejde med idræt, foreninger og frivillige.
Albertslunds Kommune er en by i vækst, hvilket betyder, at vi står over for en lang række spændende muligheder. Byudviklingen giver nye muligheder for at tænke idræt, kultur og faciliteter på en hel ny måde, og her er kultur og fritidsområdet en vigtig bidragsyder i byudviklingen.
Idrætsdeltagelsen blandt byens børn- og unge er for lav og vi skal have fokus på den generelle fysiske- og mentale sundhed hos vores borgere. Udfordringerne adresseres i kommunens Kultur- og Fritidspolitik og i vores nye Idrætspolitik som forventes at blive vedtaget i slutningen af året. De vil blive rettesnor for vores arbejde de kommende år.
Foreningslivet er en vigtig medspiller i forhold til at løse vores opgaver i kommunen. Som idræts- og foreningskonsulent skal du derfor kunne understøtte foreningslivet og være med til at føre vores visioner på området ud i livet.
Som idræts- og foreningskonsulent skal du:
- Brænde for at samarbejde med og understøtte frivillige og foreninger. Både idrætsforeninger, kulturelleforeninger og sociale foreninger.
- Have erfaring med folkeoplysningsloven og kunne administrere ud fra dens bestemmelser.
- Kende til arbejdet i en kommune og en politisk styret organisation. Herunder politisk sagsfremstilling.
- være en stærk netværker, der er god til at samarbejde, og som kan skabe resultater på tværs af foreningsliv og den interne organisation i kommunen
- have fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig på idræts- og foreningsområdet
- er initiativrig, kan arbejde selvstændigt, effektivt og har gennemslagskraft
- er fleksibel og positiv også i en travl og til tider omskiftelig hverdag
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et lille team på rådhuset bestående af 4 konsulenter på kultur, fritids- og erhvervsområdet samt en administrativ medarbejder. Du vil referere til chefen for Kultur, Fritid og Erhverv, men du vil også arbejde tæt sammen med lederen af Idræts- og Faciliteter som er placeret på Albertslund Idrætsanlæg.
Du vil arbejde med administrative opgaver som foreningsgodkendelser, administration af tilskud og puljer samt lokalefordeling. Samtidig vil du få ansvaret for en række udviklingsopgaver i partnerskab med f.eks. DIF og DGI, og du vil arbejde på tværs af organisationen f.eks. omkring byudviklingen i Albertslund og initiativer på skole- og sundsområdet. Afdelingen har både ansvaret for de folkeoplysende foreninger og de sociale foreninger.
Du får altså en bred berørings- og samarbejdsflade på tværs af den kommunale forvaltning, foreningslivet, DGI/DIF, og en række øvrige organisationer. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en rolle, hvor du har visioner og overblik og samtidig også kan være udførende på de praktiske forhold og detaljer, som sikrer, at vi sammen lykkes.
Vi tilbyder dig
En spændende mulighed for at sætte dit præg på foreningslivet i Albertslund Kommune. Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med et højt ambitionsniveau, hvor vi sætter godt humør, en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø højt. Du bliver del af en lille afdeling som trækker tråde ud i hele organisationen.
Albertslund Kommune har et aktivt foreningsliv med langt over 100 foreninger, som tilbyder mange forskellige aktiviteter. Frivillighed og fællesskab er en vigtig del af kommunens DNA, og vi har mange engagerede borgere både i og udenfor foreningslivet - og vi samarbejder med dem alle.
Din arbejdstid er fleksibel, og tilrettelægges efter opgaverne, og der er mulighed for at arbejde hjemme ca. 1 dag om ugen.
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer/uge). Du må forvente mødevirksomhed og aktiviteter uden for normal arbejdstid.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse samt ren børne- og straffeattest ved ansættelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist er den 23. august 2023 kl. 12 og vi afholder samtaler den 28. august 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ed99fbef)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kultur & Fritid, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ed99fbef&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888540