Incident Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret for at håndtere komplekse incidents? Og vil du designe, implementere og vedligeholde vores incident management-proces? Så send os dit CV!

Vi søger en dygtig og erfaren Incident Manager, der kan lede vores incident management-aktiviteter og sikre en effektiv og proaktiv håndtering af IT-hændelser i vores organisation. Som Incident Manager vil du spille en central rolle i at udvikle og sikre, at vores incident-proces er på topniveau. Du vil også være med til at fremme et stærkt sammenhold inden for vores support teams ved at opbygge et miljø præget af samarbejde, kommunikation og vidensdeling.

Dine ansvarsområder vil blive at:

  • Designe, implementere og vedligeholde vores incident management-proces i overensstemmelse med ITIL-bedste praksis.
  • Håndtere incidents gennem hele deres livscyklus, herunder registrering, kategorisering, prioritering, eskalering, løsning og lukning.
  • Overvåge og rapportere om KPI'er og metrikker til relevante interessenter for incident management-processen.
  • Udvikle og implementere forbedringer baseret på incidentdata og identificerede tendenser.
  • Sikre dokumentation af incidents, handlinger og løsninger i vores knowledge database.
  • Opbygge og vedligeholde effektiv kommunikation med brugere og interessenter ved at opdatere dem regelmæssigt om incidentstatus og forventede løsningstider.

Du vil arbejde tæt sammen med vores Frontline-, Backend- og konsulentteams samt andre interessenter for at sikre effektiv koordination og hurtig incidentløsning.

Du kvalificerer dig til stillingen, hvis du: 

  • Har dybdegående kendskab til ITIL-frameworket og dets incident management-processer.
  • Har evnen til at prioritere og håndtere flere incidenter samtidigt - også under pres.
  • Har evnen til at engagere personer i en travle hverdag.
  • Har evnen til at analysere og optimere processer og arbejdsgange.
  • Er en stærk kommunikator med evnen til at kommunikere klart og effektivt på tværs af forskellige interessentniveauer.
  • Har en stærk samarbejdsevne med interne og eksterne stakeholders.
  • Har fremragende problemløsnings- og beslutningstagningsevner.
  • Har et højt drive og evnen til at arbejde i en hurtig voksende afdeling.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har flere års erfaring inden for incident management eller lignende rolle.
  • Har erfaring med at udvikle og levere incident management-træning og vejledning.
  • Har erfaring med at analysere incidentdata og identificere forbedringsmuligheder.
  • Er certificeret inden for ITIL Foundation.

AT ARBEJDE I CONSCIA 

Hos Conscia bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed med vægt på frihed under ansvar og et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde fra hjemmekontoret.

Vores medarbejderes trivsel betyder alt, og vores motto er “Kan det fejres?”. For vi elsker fejringer af enhver størrelse, og vi er vilde med at komme hinanden ved. Derfor laver vi jævnligt sociale arrangementer, så der er rig mulighed for at give kontorstolen en pause og se hinanden i øjnene. 

Udover en konkurrencedygtig lønpakke tilbyder vi en fordelagtig pensions- og sundhedsordning, mulighed for at blive certificeret inden for vores nøgleteknologier, en lækker frokostordning og et moderne kontormiljø.

Om du er til skjorte, polo eller hættetrøje, så spiller det ingen rolle, for her har vi plads og luft til alle. 

NÆSTE SKRIDT 

Hvis du er en passioneret Incident Manager med stærke ledelsesegenskaber og en evne til at håndtere komplekse incidents, opfordrer vi dig til at sende os dit motiverede CV inden den 14. august 2023. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Manager, Jens-Kristian Bech Weesgaard på tlf. 23 83 44 84

KORT OM CONSCIA 

Conscia er en førende europæisk leverandør af sikker og pålidelig IT-infrastruktur baseret på løsninger fra Cisco, Palo Alto, VMware, AWS og mange andre. Vi stræber efter at være den bedste partner for kunder med kritisk IT-infrastruktur gennem hele deres livscyklus.

Conscia A/S består af 1000+ medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien.

Læs mere om Conscia Danmark på www.conscia.dk, og klik ind på vores karriereportal og hør vores kolleger fortælle om, hvordan det er at arbejde i Conscia. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CONSCIA DANMARK A/S, Kirkebjerg Parkvej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://dk-careers.conscia.com/jobs/2998079-incident-manager

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878151

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet