Indskolingsleder til Borgerskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du bliver indskolingsleder på en spændende og meget velfungerende skole. Du vil helt sikkert mærke, at vi sammen lægger et stort stykke arbejde i at skabe trygge rammer, som forudsætning for, at alle børn, unge og voksne trives, udvikler sig og gror.

Vi søger en leder, der har erfaring med både skole og fritidstilbud, som tænker helhedsorienteret, og som i samarbejde med kollegaer og børn har lyst til fortsat at udvikle Borgerskolen til fordel for alle skolens børn.

Som indskolingsleder får du det pædagogiske og faglige ansvar for SFO, forårets førskole og 0. - 1. årgang.

Du bliver en del af en skole, hvor vi prioriterer fællesskab, og hvor vi er sammen om at skabe bedst mulig trivsel hos alle børn, unge og voksne. Derfor er det vigtigt, at du som pædagogisk leder hos os, kan opbygge gode relationer til alle medarbejdere

Vores fælles opgave er at få det bedste frem i alle. Alle elever mødes derfor med positive forventninger og høje ambitioner. 

Vores fælles pædagogiske praksis bygger på disse 4 overskrifter:

  • Alle børn har ressourcer.
  • Børn er en vigtig stemme i deres eget liv.
  • Børn gør det godt, hvis de kan.
  • Børn er forskellige og alle har ret til en plads i et fællesskab.

Borgerskolens ledelsesteam består ud over dig af skoleleder, souschef og 3 afdelingsledere.

Som skole, tilbyder vi dig:

  • mulighed for i samarbejde med et ambitiøst ledelsesteam og engagerede kollegaer at præge Borgerskolens pædagogiske og didaktiske udvikling
  • en kommune hvor ledelse er en prioritet og der mulighed for at praktisere værdibaseret ledelse tæt på kerneopgaven
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer fællesskab, humor og arbejdsglæde
  • en arbejdsplads, der grundlæggende tror på, at vi lykkes bedst, når vi er en del af et professionelt fællesskab, hvor sparring, nysgerrighed og vidensdeling er nøgleord
  • et ledelsesteam, hvor vi er bevidste om at bruge vores forskellige kompetencer og loyalt arbejder for at alle børns læring og trivsel

Vi forventer, at skolens nye indskolingsleder:

  • har pædagogiske visioner og brænder for at skabe helhed i børnenes hverdag med en tæt pædagogisk sammenhæng mellem læring og udvikling i skole og SFO
  • har ledelseserfaring og gerne en relevant lederuddannelse. Har du ikke ledelseserfaring, har du erfaring som vejleder, koordinator eller lignende og har lyst til at udvikle dit lederpotentiale
  • kan kommunikere præcist, tillidsskabende og afstemt den konkrete situation og målgruppe såvel mundtligt som skriftligt
  • har erfaring med og lyst til administrativ ledelse – bl.a. vikardækning, økonomi, skoleårets planlægning, normeringsberegning mv. 

Yderligere oplysninger

Jobbet er en fast fuldtidsstilling. Ansættelse er pr. 1. maj med mulighed for tidligere opstart. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt principperne om ny løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til skoleleder Ethan Jordan på 2113 4958. 

Ansøgningsfrist 14. marts 2024

Vi forventer at afholde første samtale mandag d. 18. marts og anden samtale fredag den 22. marts 2024.

Mellem de to samtaler gennemføres en personlighedstest med personlig tilbagemelding.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Magdavænget 4, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003999

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet