Juniorkonsulent – Byg bro mellem brugerne og IT-applikationer (Studentermedhjælper)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig på at udforske og udvikle kunstig intelligens i hjertet af dansk kollektiv transport? Vil du opleve IT-verdenen bag kulissen og påvirke, hvordan tusindvis af brugere interagerer med vores løsninger?

Hop med på holdet som studentermedhjælper, hvor din indsigt og kreativitet spiller en central rolle i at forme fremtidens digitale landskab hos DSB!

Som Juniorkonsulent spiller du en central rolle i at sikre, at vores ansatte får mest muligt ud af de applikationer, vi bygger. Du dykker ned i brugerfeedback, tester nye løsninger og identificerer medarbejdernes behov for effektivt at understøtte deres hverdagsopgaver.

Dine indsigter bidrager direkte til optimering af teknologiske værktøjer såsom vores egen AI-platform og moderne arbejdspladsløsninger baseret på M365.

Bliv en del af fremtiden med Strategisk AI I vores afdeling for Strategisk AI griber vi de nyeste teknologier og anvender dem til at lave værdiskabende løsninger, der kan gøre en forskel.

Vi bidrager til, at DSB kan udnytte potentialet i nye AI værktøjer - og samtidig løser vi nogle af de mest presserende problemer vi står overfor.

Dine kommende kollegaer har allerede taget hul på fremtiden ved at bygge vores egen interne ChatGPT samt en række innovative værktøjer, der alle spiller en central rolle i omdannelsen af DSB til den moderne arbejdsplads, vi stræber efter.

Vi bruger også Microsoft 365 Copilot aktivt for at teste og implementere metoder, som vil forenkle dagligdagen for vores kollegaer.

I teamet prioriterer vi tværfagligt samarbejde; vi tror på kraften i fælles idégenerering og kompetenceudveksling. Du vil blive del af et miljø hvor erfaring møder entusiasme – hvor du kan få indflydelse på AI dagsordenen i DSB.

Start din karriere hos os Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-15 timer ugentligt. Vi planlægger selvfølgelig din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.m.

Du får en vigtig opgave i at sikre, at vores applikationer ikke blot fungerer teknisk set, og at de også bliver taget godt imod af brugerne og gør deres arbejdsdag lettere og mere effektiv.

Dine hovedopgaver er at

  • være bindeled mellem udviklingsteams og slutbrugere ved at indsamle feedback for løbende forbedring af applikationerne.
  • teste nyudviklede funktioner og sikre, at de lever op til brugernes behov.
  • deltage i designprocessen ved testfasen for fortsat optimering baseret på reel brugerindsigt.
  • have samtaler med kolleger for forstå, hvordan vores løsninger kan understøtte dem.
  • understøtte udviklingsteamet i databehandling og relaterede opgaver.
  • bidrage til udarbejdelse af vejledningsmaterialer eller træningssessioner.
Vi er med dig hele vejen, så du får en god start!

Hvem er du? Som person er du er

  • systematisk i din måde at undersøge problemstillinger.
  • interesseret i teknologi og begejstret for at anvende AI-værktøjer i praksis.
  • initiativrig og trives med kontinuerligt at udvide din viden indenfor systemudvikling, testning og datavidenskab.
  • nysgerrig og idérig.
Derudover forventer vi at du har

  • påbegyndt relevant videregående uddannelse indenfor IT, data science, UX eller lignende felt.
  • praktisk erfaring med eller stor interesse for brug af kunstig intelligens værktøjer i forskellige projekter.
  • kendskab til opbygning, testning og implementering af IT-systemer; erfaring med Databricks eller programmering i Python er et plus.
Hvad kan DSB tilbyde dig Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 22. maj 2024.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Underdirektør Emil Møller Marker på tlf. 24 68 22 56 eller IT-afdelingsleder Lea Gustavsen på tlf. 24 68 60 82.


#LI-Hybrid
#LI-NF1


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045025

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet