BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk nu, hvis du havde det fedeste studiejob mens du læser?
Og forestil dig et studiejob, hvor du er med til at lave digital læring til alle DSB’s ansatte….
Er det noget for dig, så læs mere her
Danny sidder i HR’s digitaliseringsteam, og han fortæller:
” Jeg synes, at du skal søge jobbet, hvis du har interesse for læring og didaktik, hvis du har interesse for at udvikle mennesker, via skarp digital læring. Og hvis du har lidt teknisk indsigt, er du rigtig godt på vej.
Tiltaler det dig at arbejde i en virksomhed, hvor der vitterligt er plads til alle og rum for udvikling for den enkelte, så skal du ikke tøve 2 sekunder længere med at søge!”
Start din karriere hos os Når du træder ind ad døren til HR Udvikling, vil du møde 12 dygtige kolleger, som alle arbejder med forskellige HR-udviklingsopgaver. Vi er specialiserede indenfor hvert vores fagområde, men arbejder også meget på tværs og hjælper hinanden.
I digitaliseringsteamet vil du arbejde sammen med 2 kollegaer som sidder med digital læring.
Vi er meget ude i forretningen, hvor vi hjælper med at få udbredt viden, læring og adfærdskodeks i hele DSB - og vi udarbejder også videoproduktion til rekruttering og til sociale medier.
Vi er med dig hele vejen, så du får en god start!
Om jobbet og din hverdag Vi forestiller os, at du arbejder min. 15 timer ugentligt, men gerne mere.
Vi planlægger selvfølgelig din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.m.
Vi tilbyder dig et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejdet – Du kan også bruge dit togkort i din fritid.
Vi holder til i Telegade, tæt på Høje Taastrup station.
Du får et spændende studiejob, hvor du vil løse mange forskellige opgaver indenfor digital læring og videoproduktion, og det sker i tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere ude i organisationen.
Du vil lære at arbejde i vores animationsprogrammer: Vyond, Articulate RISE og Storyline, og du bliver selvfølgelig oplært i at bruge dem.
En typisk arbejdsdag kan starte med at du arbejder videre med en video, som er opbygget af Avatars og som skal forklare en ny arbejdsgang til vores kommercielle afdeling.
Inden frokost er du med til et statusmøde om netop dette projekt i Kommerciel.
Efter frokost opretter du en Storyline case, som er en test på et kommende digitalt læringsforløb.
Dine opgaver er en interessant blanding af
- Deltagelse i projektarbejde
- Oprettelse af animations videoer og af Storyline case / test
- Udarbejdelse af digital onboarding til både medarbejdere og ledere
Vi leder efter dig, som er positiv, kreativ og nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.
Det er også vigtigt, at du har evne og vilje til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.
Hvis du også kan nikke genkendende til følgende karaktertræk, så hører vi gerne fra dig
- God til at strukturere og prioritere din tid
- Lyst til at lære og sætte dig ind i læringsprincipper for digitallæring, samt IT-læring som fagområde
- Motiveret for at tage ansvar for egne opgaver
En af vores nuværende kandidater tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk, som nu er fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til
- Udvikling af dine talenter og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst, herunder pension
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er den 5. november 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45 og 46, men søg gerne allerede i dag!
Upload cv, ansøgning (evt. som en video) og eksamenspapirer/karakterudskrift.
Har du spørgsmål, så ringer du bare til Dorthe Rysz på tlf. 24680095.
#LI-LM1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927912