Juniorkonsulent til Uddannelse, udvikling og projekter i DSB Sikkerhed (Studerende)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du rundt med en projektleder i maven, og er du interesseret i at arbejde med forandringer i en stor organisation, også når det bliver svært? Vil du have mulighed for at bidrage til DSB’s formål: Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige?

Vi leder efter dig, der vil være med til at gennemføre forandringsprocesser og udvikle moderne uddannelser i DSB Sikkerhed i tæt samarbejde med vores erfarne konsulenter.

Hvem er vi? Når du træder ind ad døren til Uddannelse, udvikling og projekter vil du møde 7 dygtige kolleger, som alle arbejder med at opdatere, optimere og udvikle DSB’s sikkerhedsbærende uddannelser.

Vi bidrager til at skabe en moderne uddannelsesorganisation med uddannelser af høj kvalitet, der lever op til de gældende myndighedskrav og DSB’s uddannelsesstrategi.

Fælles for os er, at vi værner om et godt kollegaskab med faglig sparring, hjælpsomhed og en uhøjtidelig omgangstone.

Om jobbet og din hverdag Vi forestiller os, at du arbejder 15-20 timer ugentligt. Vi planlægger selvfølgelig din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.m., og der er mulighed for hjemmearbejde.

Vi har brug for dit bidrag til at

  • være tovholder på rapporteringer, for eksempel vores kursusevalueringer i vores Learning Management System
  • stå for mindre projekter, for eksempel implementering af digital logbog
  • udføre udviklings-, analyse- og optimeringsopgaver
  • bearbejde og præsentere data i Excel.

Du vil få et spændende og udviklende job, hvor du samarbejder med flere forskellige funktions- og fagområder, såsom Operatøruddannelser, Togdrift, Miljø, IT og andre områder. Her vil du skulle samarbejde med udviklingskonsulenter, toginstruktører og lokomotivinstruktører.

Vi sørger for, at du får en god oplæring, inden du bliver kastet ud i opgaverne.

Hvem er du? Du er godt i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humaniora. Det er ikke så vigtigt, hvad du studerer, men at du har interesse for at lære nyt, lære fra dig og bidrage i faglige og sociale fællesskaber.

Vi leder efter en person, som er positiv og nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.

Det er også vigtigt, at du har evne og vilje til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.

Du kan se dig i følgende

  • tilgår mangeartede og nye opgaver med høj motivation
  • er analytisk, arbejder organiseret og systematisk
  • er nysgerrig, kan arbejde uafhængigt og ansvarsfuldt, og du kan bevare overblikket
  • kommunikerer tydeligt mundtligt og skriftligt på dansk.

Du har erfaring med

  • at køre mindre projekter eller dele af projekter
  • at planlægge og facilitere udviklingsprocesser
  • Excel, Powerpoint, SharePoint og MS Teams.
Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals’ Network.

En af vores nuværende medarbejdere tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk. Det er nu fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine talenter og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende AC-overenskomst, herunder pension.

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Vores hovedkontor med lyse og indbydende kontorer ligger i Telegade, Høje Taastrup, tæt på offentlig transport.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 27.10.2023.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning (evt. som en video) og eksamenspapirer/karakterudskrift.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til chef for Uddannelse, udvikling og projekter Maiken Lykkegaard på tlf. 2468 9720 eller senior udviklingskonsulent Carsten Lund Rasmussen på 2468 4377.



#LI-SR1
#LI-Hybrid

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet