BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du jurastuderende, og har du mod på at hjælpe med at løse en række juridiske opgaver?
Patent- og Varemærkestyrelsen i Høje Taastrup søger stud.jur.’ere/stud.merc.jur.’ere, der blandt andet kan hjælpe os med at gennemføre screening af en række dokumenter.
Om jobbet Hvis du søger en hverdag med fagligt indhold inden for IPR og forvaltningsret og en arbejdsplads, hvor kvalitet, kommerciel forståelse og faglighed er en naturlig del, er dette måske noget for dig. Vi har dagligt en række dokumenter, som skal screenes med henblik på offentliggørelse.
Din hovedopgave vil være at sikre, at dokumenter er klar til offentliggørelse og overholder:
- Persondataloven
- Forvaltningsloven
- Offentlighedsloven
- Ophavsretsloven
Du bliver en del af et team bestående af 3-4 studentermedhjælpere, som er forankret i Varemærke og Design afdelingen. Du vil få den nødvendige oplæring og få selvstændigt ansvar for at levere juridisk assistance af høj kvalitet.
Om dig Du er igang med en juridisk uddannelse, og har et godt kendskab til persondataloven, ophavsretsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven
Derudover har du følgende kvalifikationer:
- er god til at koncentrere dig og kan overskue store sagsmængder
- grundig sagsbehandler
- selvstændig
- interesse for IPR
I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, gratis parkering, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.
Information og ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg via knappen ”Søg stillingen” til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser skal være modtaget senest onsdag den 9. august 2024, kl. 12:00.
Vi forventer at afholde samtaler den 15. og 16. august 2024.
Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter gældende overenskomst med HK Stat og Finansministeriet. Arbejdstiden bliver ca. 15 timer om ugen og aftales i fællesskab med de øvrige studentermedhjælpere. Vi er forstående overfor eksamensperioder, specialeskrivning o.a. i forbindelse med studiet men forventer, at der kan lægges en ekstra indsats, når det kræves.
Ansættelse vil ske efter aftale gerne 1. september 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er placeret på vores kontor i Taastrup
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Anja M. Bech Hornecker på telefon: 4350 8540/2145 3879. Bemærk at tilgængeligheden kan være begrænset over sommeren grundet ferieperiode.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082118