Har du lyst til at arbejde med juridiske opgaver, så er du måske vores nye kollega i Administrations- og Servicestyrelsens kontor HR Jura.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team af dygtige jurister, der supporterer hele Skatteministeriets koncern med en lang række opgaver inden for det personalejuridiske felt. Vi løser opgaver i forbindelse med rådgivning og vejledning af ledere på alle niveauer i ansættelsesretlige og overenskomstmæssige spørgsmål og forestår sagsbehandlingen i alle slags personalesager.
Derudover løser vi en række tværgående opgaver for Skatteministeriets koncern, bl.a. sikkerhedsgodkendelser, aktindsigter og whistleblowerordningen. Det er særligt her, dine kompetencer vil komme i spil.
Dine kompetencer
Du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. Vi ser gerne, at du har erfaring inden for det juridiske område. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har gode samarbejdsevner – da du får mange sparringspartnere bl.a. ledere, HR-partnere, ledelsessekretariater og tillidsrepræsentanter på tværs af hele Skatteministeriets koncern
- Er indstillet på at arbejde i et miljø, hvor arbejdsdagene er fyldt med varierende opgaver, og hvor der kan komme sager med kort varsel
- Vægter sparring og læring højt – og hele tiden er klar på at fagligt dygtiggøre dig inden for området.
Du bliver en del af HR Jura. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab. Vi vægter faglig udvikling højt, hvor vi løbende efteruddanner os – både på fælles kontordage og individuelt.
Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sender du via linket ”Søg stillingen” senest den 4. august 2025. Der kan indgå en personlighedsanalyse, en logisk test og en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt chefkonsulent Johannes Reiter på telefon 72 37 82 51 fra mandag den 28. juli 2025. Vi forventer ansættelse snarest muligt. Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cdea7a46-7e5d-4ccb-b94b-b7fdc756a0b5