BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af vækstrejsen for Danmarks største tilbudsplatform? Vi søger en topmotiveret sælger med dokumenteret erfaring inden for rådgivning til store digitale marketingbudgetter eller salg af annoncer på en af Danmarks førende onlineplatforme.
Minetilbud er Danmarks største platform for digitale læsninger af tilbudsaviser og kataloger via app og web og vi har ambitioner om at vækste og udvikle forretningsområdet markant. Mere end 1.5 mio. unikke danskere bruger platformen – og interessen for at finde tilbud og inspiration indenfor rigtig mange kategorier er i stor vækst.
Vi søger derfor en vedholdende Key Account Manager med digital salgserfaring og evne til at få et forretningsområde i vækst til at vækste endnu hurtigere. Du får ansvaret for din egen eksisterende kundeportefølje, som du skal vedligeholde, og du skal selvstændigt skal skabe og udvikle nye kunderelationer.
Du får desuden rig mulighed for at sparre med dine dygtige kollegaer i en virksomhed hvor holdånd og samarbejde er i højsædet.
Du tilbydes
Et salgsjob med selvstændigt ansvar for at etablere nye BtB kunderelationer, samt vedligeholde og udvikle disse og eksisterende kunder, til deres fulde potentiale. Du ansættes som en del af vores salgsorganisation med reference til salgschefen, og med udgangspunkt fra vores kontor i Tilst eller Taastrup.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Vedligeholde og optimere eksisterende kunders tilstedeværelse på platformen
- Opsøge nye markeder, booke og afholde kundemøder og forhandle aftaler
- Tilrettelægge din salgsindsats og gennemføre salg af digitale løsninger
- Arbejde aktivt med mediebureauer og relevante kampagner for disse
- Deltage aktivt i salgsrelaterede kampagner overfor nye målgrupper og kundesegmenter
- Sikre opnåelse af salgsbudget og udarbejdelse af salgsrapportering
Gennem rådgivning om FK’s digitale produkter og ydelser, skal du medvirke til at optimere kundens markedsføringsspend, og herigennem sikre vores kunder en mere effektiv og lønsom kommunikation med de danske forbrugere. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion til virksomheden og produkterne.
Om dig
Du er en udpræget kommercielt indstillet person, der brænder for at skabe salg og opbygge relationer. Du er struktureret og arbejder systematisk i forhold til de mål, du har sat sammen med salgschefen. Du forstår, hvordan forskellige medier spiller sammen, og det er en fordel hvis du har mindst 2 års dokumenteret erfaring med rådgivning til store digitale marketingbudgetter eller salg af annoncer på en af Danmarks førende onlineplatforme.
Jobbet er for dig der:
- Er en igangsætter, er selvkørende og har et højt drive
- Er resultatorienteret og trives med synlige mål og faste deadlines
- Er udadvendt, empatisk og tillidsskabende
- Er en stærk kommunikator
- Har erfaring med salg af medieløsninger til mediebureauer
FK Distribution er eksperter
Og vi brænder for det, vi laver. Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Tilst eller Taastrup. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.
Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV med dokumentation for dine tidligere opnåede salgsresultater i dag. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte salgschef Christian Madsen på telefon 3264 4100. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea889f48)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FK Distribution A/S, Bredebjergvej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964747