KLAPjob og Lev: Er du god til at finde den gode historie?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Og vil du være med til at gøre forholdene bedre for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende?  Så skynd dig at læse videre!  

Foreningen Lev søger en kommunikationskonsulent til et barselsvikariat, som kan løse kommunikationsopgaver både digitalt og på tryk. Du vil dels arbejde med kommunikationsopgaver for Lev og dels have ansvaret for kommunikation for Levs beskæftigelsesindsats, KLAPjob, som hjælper mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer i arbejde.   

Hvad laver vi?   

Vores kommunikationsteam er i rivende udvikling – her er højt til loftet og gode muligheder for, at du kan være med til at udvikle nye kampagner, leadindsamling og brandudvikling.   

Vi laver blandt andet…  

  • Interviews og artikelskrivning til Lev og KLAPjobs medier   
  • Pressearbejde  
  • Udarbejdelse og opdatering af informationsmaterialer fra tanke til tryk  
  • Udarbejdelse af kommunikationsplaner  
  • Content til sociale medier (Facebook, LinkedIn og Instagram)  
  • Idéudvikling til nye kommunikationsindsatser 
  • Kampagner, indsamling af leads og konceptudvikling. 
  • Fundraising og udvikling af støttekoncepter 
  • Udvikling og opdatering af vores hjemmesider  

Vi er et kontor, som sætter stor pris på sparring og samarbejde, og hvor vi hjælper hinanden, når der er behov for det.  

Hvem er du?   

  • Du har erfaring inden for kommunikations- og pressearbejde 
  • Du har gode skriftlige formidlingsevner og interesse for politisk kommunikation 
  • Du har måske erfaring inden for handicapområdet eller NGO-verdenen. 
  • Du har et højt bundniveau og kan med sikker hånd versionere kommunikationsproduktioner til forskellige digitale og trykte platforme. 
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er initiativrig. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med kampagnearbejde. 
  • Du er god til at samarbejde med andre fagligheder – og med vores frivillige ude i landet.  

Vi tilbyder   

En hverdag på vores kontor i Høje Taastrup, hvor du kan se frem til at blive en del af et åbent og uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer, som støtter og hjælper hinanden på tværs af organisationen.  

Der er tale om en fuldtidsstilling på 30-37 timer i perioden 1. oktober 2023 – 30. juni 2024. Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for forlængelse af vikariat. Din løn vil tage udgangspunkt i Statens overenskomst.   

Har du spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til Annemarie Friislund, af@lev.dk   

Vi holder løbende samtaler så send venligst din ansøgning hurtigst muligt til job@lev.dk Skriv venligst ”Barselsvikar” i emnefeltet.   

I Lev arbejder vi for at forbedre rettigheder og vilkår for mennesker med udviklingshandicap. Vi har 8.200 medlemmer, hvoraf mange er frivillige i vores lokale kredse. Vi skal hver dag styrke organisationen ved at engagere endnu flere medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere og sætte vores sag højere på dagsordenen, så vi kan gøre en større forskel for målgruppen.
Læs mere her: www.lev.dk   

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under Lev, som laver  skånejob og fleksjob til mennesker med kognitive vanskeligheder. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har udviklingshandicap, autisme, ADHD, cerepral parasese, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. KLAPjob har konsulenter fordelt over hele landet og har aftaler med kommuner, virksomheder og organisationer i hele Danmark.   
Læs mere her: www.klapjob.dk  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KLAPjob og Lev, Thistedgade, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@lev.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895314

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet