BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du et spændende job med stor indflydelse på bl.a. det gode og udviklende børne- og ungemiljø i Impulsen og Blåkanten, som står overfor en fusion, der træder i kraft ved årsskiftet.
En af dine helt centrale ledelsesopgaver bliver at implementere vision, drømme og fælles billeder af den pædagogiske merværdi, som fusionen skal skabe for medlemmer, personale og forældre. Noget som personalet på tværs af de to klubber har samarbejdet om det seneste år.
Som led i fusionen skal der fortsat arbejdes med samarbejde og fagligt fællesskab på tværs af de to matrikler. Det handler bl.a. om kollegial sparring og nysgerrighed samt at skabe et trygt fundament, hvor både succeser, tvivl og bekymring kan deles – også på tværs af Impulsen og Blåkanten. Du får en vigtig rolle i at sætte retning, gå forrest og være insisterende på fællesskabets vegne.
Meget fungerer godt i Impulsen og Blåkanten. Det mærker du bl.a. ved en personalegruppe, der tager ansvar for hverdagen og pædagogikken og har et stort engagement, der smitter positivt af på medlemmer og forældre. Samskabelse med medlemmerne vægtes højt.
Blåkanten er velbesøgt og solidt forankret i lokalmiljøet, der er velbesøgt af lokalområdet og familierne. Blåkanten lykkes bl.a. med at skabe nærvær og relationer og er stærke i at gennemføre aktiviteter som tiltrækker de unge og har et meningsfuldt indhold. Der er bl.a. udviklet et højt niveau af E-sport, hvorigennem medlemmer udvikler kompetencer indenfor fællesskab, selvledelse, taktik, overblik, samarbejde m.v.
Impulsen har en kreativ profil og lykkes bl.a. med at skabe projekter, hvor medlemmerne arbejder med nysgerrighed, innovation, interessedrevet leg, rollespil mv. Impulsen har en gruppeordning med 8 pladser, som vi aktivt arbejder for at integrere i det brede fællesskab.
I Blåkanten og Impulsen mødes unge på tværs af nationaliteter, boligområder og skoler. Derfor er vi bl.a. optaget af at understøtte fællesskaber på tværs af forskelligheder.
Klubberne har fine faciliteter både inden- og udendørs. På denne video præsenteres de to huse Blåkanten og Impulsen lægges sammen (youtube.com)
Impulsen og Blåkanten ligger i Taastrup i gåafstand fra Taastrup station.
Samarbejdet mellem klub og skole er veludviklet både i Blåkanten og Impulsen, og du får en vigtig rolle i at videreudvikle det samarbejde, herunder også med de to privatskoler i distriktet, som Impulsen får medlemmer fra.
Du bliver leder for to erfarne souschefer med ansvar for hver deres afdeling. Her har du en særlig rolle ift. at skabe et tillidsfuldt lederteam, der kan udfordre, supplere og understøtte både hinanden og de fælles og individuelle ledelsesopgaver i fusionsklubben Impulsen og Blåkanten.
Du bliver en del af den samlede ledergruppe i Unge- og Uddannelsescentret. Her mødes centrets ledere ugentligt med fokus på, at vi sammen gennem en anerkendende sammenhængende indsats, styrker den unge i at tage ejerskab for eget liv, deltage i fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse
Vi søger dig, der kan genkende følgende:
- Du er nysgerrig og bidrager til at udvikle samarbejdsformer, praksis og kompetencer
- Du læser samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
- I din ledelsesgerning står du altid på ungeperspektivet
- Du er team-orienteret, tager andre med på råd, er forudsigelig og nem at samarbejde med
- Du har stor interesse i at skabe strukturer, der løfter og udvikler ungemiljøet
- Du kommunikerer med fokus på modtager og er tydelig i dine budskaber
- Du har erfaring med børn og unge i alderen 10 – 18 år - måske er du uddannet pædagog og har tidligere arbejdet i klub
Vi vægter, at du har ledelseserfaring. Har du ikke har en lederuddannelse, så får du en hos os.
Vi tager godt imod dig og hjælper dig godt til rette både i klubben og i Unge- og Uddannelsescentret. Gennem dit opstartsforløb får du skabt gode relationer til vigtige samarbejdspartnere, herunder stabsfunktioner som HR. Du får en mentor og bliver en del af et tværgående ledernetværk.
Ansøgningsfrist tirsdag den 9. januar
Første samtale onsdag den 17. januar fra kl. 12.00
Anden samtale tirsdag den 23. januar fra kl. 09.00
Imellem de 2 samtaler skal du tage en personlighedstest, som der tages udgangspunkt i til 2. samtale.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Yderligere information
Jobbet er med ansættelse pr. 1. marts.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere er du meget velkommen til at sende en sms til centerchef Poul Damkjær på tlf. 21 59 19 16. Hvis du vil besøge klubberne, er du velkommen til at kontakte souschef Niels Klinke på NielsKl@htk.dk eller 43 35 29 83.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Poppel Alle 10, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961557