Københavns Vestegns Politi: Seneste nyt fra Taastrup - onsdag den 4. november

Profilbillede
dato

Taastrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld i Brøndby

Tirsdag den 3. november kl. 06.51 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen. Fem køretøjer var involveret i ulykken. Der opstod kø, hvorfor part 1 forsøgte at bremse, men ramte part 2, der blev skubbet op i part 3, der ramte part 4, der slutteligt ramte part 5.  Der skete materiel skade ved uheldet. 

 

Indbrud i villa i Brøndby

Mandag den 2. november blev et indbrud på Klosterdammen i Brøndby anmeldt.  Indbruddet var sket i tidsrummet mellem kl. ca. 19.00 og 21. Et vindue var brudt op, hvorefter der var sket indstigning i huset. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

To brødre taget for butikstyveri

Tirsdag den 3. november kl 16:37 blev vi kontaktet af et supermarked på Nygårds Plads i Brøndby. Her havde en butiksdetektiv stoppet to brødre, som var mistænkt for at have stjålet kød i forretningen. En politipatrulje blev sendt til stedet og sigtede de to mænd på hhv. 26 og 29 år for butikstyveri.

 

Indbrud i forretning i Taastrup

Mandag den 2. november 2020 kl 10:45 modtog vi anmeldelse om at der havde været indbrud i en forretning på Taastrup Hovedgade. Indbruddet var sket natten til mandag mellem kl 02 og 04 og der var stjålet diverse elektronik. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner.       

 

Tyveri fra byggeplads i Søborg

Tirsdag den 3. november kl 15.55 blev vi kontaktet i forbindelse med at der var sket tyveri på en byggeplads på Maj Allé i Søborg. I forbindelse med tyveriet var der blevet taget diverse værktøj og en mindre mængde byggemateriel. Tyveriet var ifølge byggepladsen sket mellem 17 mandag og tirsdag morgen kl 07

 

Butikstyveri i Hvidovre

Tirsdag den 3. november kl 16:04 modtog vi anmeldelse om butikstyveri fra et supermarkedet på Hvidovrevej i Hvidovre. Her havde personale tilbageholdte to østeuropæiske mænd på hhv. 28 og 25 år, som var mistænkt for at have stjålet elektronik. Patruljen der blev sendt til stedet, anholdte og sigtede de to mænd, som erkendte butikstyveriet.   

 

Indbrud i Rødovre

Tirsdag den 3. november kl 15:09 modtog vi anmeldelse om at der havde været indbrud i et hus på Padborgvej i Rødovre. Indbruddet var sket i perioden umiddelbart inden mellem 12.10 og 14.55 og der blev sendt en patrulje til stedet. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner. Hvis du har set noget, så kan vi kontaktes op 43861448.

 

Forsøg på tyveri fra varevogn i Rødovre

Tirsdag den 3. oktober kl 07:47 modtog vi anmeldelse om at nogen havde forsøgt at komme ind i varevogn på Brandholm Allé. Det var dog ikke lykkedes, fordi der var indvendige låse i vognen
Ud over ekstra låse, så er der en øvrige råd til at imødegå tyveri i sin varevogn:

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2.  Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3.  Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4.  Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5.  Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det
 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Vestegns Politi.
Kilde: Københavns Vestegns Politi