Køkkenansvarlig med let til smil til Elverhuset i Høje-Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kreativ, nytænkende og eksperimenterende når det gælder nye retter, smage og teksturer, så er du måske vores nye kollega.

I Elverhuset søger vi en kostfaglig eneansvarlig, som elsker at lave velsmagende og visuelt indbydende mad, som stimulerer sanserne.

Hos os får du:

  • 21 søde, engagerede og dygtige kolleger der er samlet i et hus.
  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi værdsætter den gode stemning og tone imellem hinanden.
  • Mulighed for at tilberede indbydende måltider til vores 40 vuggestuebørn og frokost til vores 60 børnehavebørn.
  • Et pænt og organiseret køkken til at folde dine madlavningsevner ud i.

Som køkkenassistent i vores børnehus vil du møde en mangfoldighed af børn, som alle har ret til et godt børneliv. Vi tilstræber os at møde alle vores nysgerrige og spørgelystne børn med glæde, omsorg og nysgerrighed.

Dine daglige opgaver i køkkenet består i at tilberede formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmad. I børnehaven skal tilberedes formiddags hapser og frokost. 

Derudover forventes det, at du opretholder et rent og organiseret køkken, og at du har fokus på hygiejne og rengøring.

Du har også ansvar for at udarbejde ugentlige menuplaner med udgangspunkt i fødevarestyrelsens anbefalinger for sammensætning af mad til børn i dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at producere klimavenlig mad, hvilket betyder, at du finder det meningsfuldt og interessant at finde plantebaserede alternativer til den mere traditionelle kost.

Du vil desuden spille en vigtig rolle, når du understøtter børnenes maddannelse ved eksempelvis at deltage i demokrati i børnehøjde og afholde temauger i samarbejde med det pædagogiske personale.

Hvem er du?

Om du har erfaring fra institutionskøkken eller ej, er ikke afgørende, men du skal kunne agere selvstændigt og professionelt i eget køkken samt have lyst til et arbejde, hvor din funktion og din indsats i hverdagen gør en forskel for vores samlede opgaveløsning.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Bevarer roen i pressede situationer og kan prioritere dine opgaver
  • Er konstruktiv og respektfuld i samarbejdet med dine kollegaer
  • Er serviceminded og altid klar på at hjælpe til, der hvor behovet opstår
  • Kan kommunikere klart og tydeligt på skrift og tale
  • Er klar på at være nytænkende og kreativ til din tilgang til madproduktion
  • Har mod på online bestilling af varer.

Med din motivation og glæde omkring måltidet, er du med til at udvikle madmod og madglæde hos institutionens børn. Du bliver en vigtig del af vores samlede pædagogiske tilbud, og derfor skal du også have lyst til at møde institutionens børn ude på stuerne, hvor I sammen kan tale om maden.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. december.

Vi holder samtaler løbende.

Yderligere informationer
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. februar 2024, men gerne før hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV og evt. relevante uddannelsesbeviser skal fremsendes elektronisk.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Annette Nielsen på 22 64 88 42.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Jernbane Alle 4, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet