Koordiner dit eget distributionsområde som en del af et dynamisk team hos FK Distribution

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du koordinering, udvikling og optimering af dit eget distributionsområde i Danmarks førende distributionsvirksomhed lyder som en sjov og spændende udfordring?

Har du kontorerfaring eller erfaring fra detail- eller servicebranchen og ønsker at skifte spor? Arbejder du selvstændigt og struktureret og er du resultatorienteret? Så har vi jobbet til dig på vores kontor i Taastrup.

Om jobbet 
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job med en god variation i de daglige opgaver. Du bliver løbende stillet over for nye udfordringer både fagligt og personligt. Vi arbejder inden for normal kontorarbejdstid.

Du får selvstændigt ansvar for distribution af aviser og reklamer i dit distributionsområde. Du bliver en del af et team på 12 og kommer primært til at arbejde med:

  • Planlægning, gennemførelse og opfølgning på ugens distributionsaktiviteter
  • Problemløsning af store og små udfordringer i hverdagen  
  • Rekruttering og introduktion af nye omdelere
  • Ledelse, koordinering og opfølgning på 120-150 omdelere
  • Reklamationsbehandling og opfølgning på distributionskvaliteten i dit område

Vi beskæftiger i stort omfang omdelere under 18 år i vores distribution. Det er derfor afgørende, at du synes ledelse af unge mennesker på distancen lyder som en spændende udfordring, og at du naturligt kommunikerer i øjenhøjde med unge mennesker og er fortrolig med de digitale platforme, som unge benytter i dag.

Om dig
Jobbet er for dig, som synes, at faste rammer og et højt aktivitetsniveau med mange deadlines er spændende og motiverende. Du forstår at bevare overblikket og samtidig huske vigtige detaljer i en travl hverdag med mange varierende arbejdsopgaver. Du er samarbejdsorienteret, empatisk og trives med mange kontaktflader. Vi forventer, at du er:

  • En erfaren IT-bruger med et solidt kendskab til Office-pakken især Outlook og Excel 
  • Velformuleret på dansk i tale og på skrift  
  • Fortrolig med engelsk 
  • Fortrolig med brugen af sociale medier i din daglige kommunikation  

2-4 års erfaring som kontorassistent, koordinator eller erfaring fra distributions-, service- eller detailbranchen er et plus. Den rette indstilling og motivation er dog det vigtigste for at få succes i jobbet.

FK Distribution er eksperter 
Og vi brænder for det, vi laver. Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer.  

Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Høje Taastrup tæt ved stationen. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage og kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse fællesarrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk.

Interesseret? 
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte distributionschef Malene Alstrøm på 2757 9373. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a2c1c250)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FK Distribution A/S, Bredebjergvej, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet