Brænder du for at lave sund og varieret mad, der giver børnene smag for mere? Og har du lyst til at kombinere din madglæde med en hverdag i en mindre daginstitution, hvor samspillet mellem køkkenet og det pædagogiske arbejde er i fokus? Så er du måske vores nye køkkenassistent!
Velkommen til Mariehønen
Mariehønen er en mindre daginstitution i Taastrup med børn i alderen 0-6 år. Vi har et tæt samarbejde på tværs af hele huset og lægger vægt på at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene – også gennem maden. Hos os vil du opleve et godt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling.
I Mariehønen har vi en måltidspolitik, der vægter sundhed, variation og æstetik. I samarbejde med en kollega i køkkenet får du ansvaret for at føre den ud i livet i vores spritnye køkken, der er monteret i december 2024.
Som køkkenassistent hos os bliver du en vigtig del af huset. Du vil blandt andet:
- Planlægge og tilberede sund og varieret mad til ca. 50 børn hver dag.
- Udarbejde madplaner og piktogrammer i samarbejde med dine kollegaer, så måltiderne også understøtter børnenes læring.
- Bidrage til børnenes madmod gennem spændende og kreative måltider.
- Få mulighed for at være en del af det pædagogiske fællesskab med børnetid ca. 8 timer om ugen.
- Deltage i netværk med klyngens øvrige køkkenmedarbejdere for sparring og udvikling.
Hvem er du?
Vi søger dig, der brænder for madlavning og selvstændigt kan varetage og planlægge arbejdsgangen i køkkenet. Derudover søger vi dig, der:
- Har styr på hygiejne og egenkontrol.
- Er kreativ og kan servere mad, der både smager og ser indbydende ud.
- Har gode IT-kundskaber og kan udarbejde madplaner og piktogrammer.
- Arbejder struktureret og kan planlægge og gennemføre indkøb samt holde budgettet.
- Synes, det er spændende at kombinere køkkenarbejde med pædagogiske opgaver.
- Trives i et tæt samarbejde og kan være fleksibel i en hverdag, der kan byde på bålmad eller tur-madpakker.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 15 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Fortæl os i din ansøgning, hvorfor netop du er den rette til stillingen, og hvad der motiverer dig til at arbejde i Mariehønen. Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist er den 4. december 2024
Samtaler afholdes løbende.
Du kan kontakte Mariehønen på 43 35 33 00, hvis du har spørgsmål til stillingen eller hvis du ønsker at aftale tidspunkt for et besøg.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Marievej 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152113