Kundeservicemedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobbet

På vegne af Danske Bank søger vi nye kollegaer, der ønsker at være med til at bidrage til den proaktive kundedialog.

De primære opgaver vil være at håndtere både indgående og udgående opkald. Du vil være ansvarlig for at rådgive kunderne om deres daglige økonomi, herunder brugen af mobilbank, Netbank og andre digitale løsninger. Derudover vil du også have ansvaret for at kontakte Danske Banks kunder og tilbyde dem møder med relevante samarbejdspartnere eller rådgivere.

Danske Bank har et yderst veletableret onboarding forløb, der skaber de bedste præmisser for din opstart og videre udvikling i afdelingen.

Teamet er bestående af dygtige medarbejdere med høje ambitioner, der bidrager aktivt til en virksomhedskultur, der har fokus på professionalisme og sublim service. I teamet er der et godt samarbejde på tværs af afdelingen. Dette betyder også, at de altid fejrer succeser med stor entusiasme i fællesskab. I dagligdagen er der en uformel tone blandt kollegaerne.

Vores forventninger til dig

Vi søger medarbejdere, der ønsker at indgå i et allerede dedikeret og initiativrigt team. Den ideelle medarbejder udviser stort engagement og tager ejerskab på de tildelte opgaver. Du skal trives med kundedialog, hvor du skal sikre den positive oplevelse hos hver enkelt kunde. Afdelingen har klare målsætninger, det er derfor også vigtigt, at du motiveres af feedback. Hvis du har erfaring inden for den finansielle sektor, kunderådgivning eller administration, vil det blive betragtet som en stor fordel.

  •           Du har en professionel adfærd og en høj faglig kompetence.
  •           Du påtager dig ansvaret for dine primære arbejdsopgaver og sikre præcision og kvalitet i udførelsen af disse.
  •           Du fremviser en positiv attitude og bidrager til et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø i afdelingen.
  •           Du har erfaring med telefonisk kundedialog og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale på professionelt niveau.

Du skal derudover kunne fremvise straffeattest og bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller lignende.


Praktisk

Opstart d. 19. februar og løber frem til d. 18. november

Lokation: Dalbergstrøget 17, 2630 Høje Taastrup. Fra april 2024 vil lokationen være København K.

Timeløn: 176,55 kr. (Grundløn: 165 kr., samt et overenskomstbestemt tillæg på 7% af din timeløn).

Mødetiden er på mandag-torsdag i tidsrummet 08:45-16:45 samt fredag i tidsrummet 08:45-16:15.

Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen.

Der er mulighed for tilkøb af frokost.

Proces

Går du videre i processen, vil du blive ringet op med henblik på en telefonisk samtale. Vi forventer at ringe til de relevante ansøgere i uge 4 og 5.

Efterfølgende vil de mest kvalificerede kandidater blive indkaldt til en rekrutteringsdag/assessment d. 7. februar 2024. Det er derfor en forudsætning at du kan deltage denne dag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969736

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet