BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at sætte yderligere tryk på vores arbejde med ledelsesinformation og analyser?
Høje-Taastrup Kommune er den kommune i Danmark, der vækster mest i disse år. Det betyder, at vi løbende skal prioritere og udvikle vores drift - og de rette valg træffes bedst på baggrund af faktuel viden.
Derfor søger vi en medarbejder til at sætte den rette strategiske retning og løfte os til næste niveau som datadreven organisation. Så er du en passioneret dataentusiast med dokumenteret forståelse af dataanalyse og kommunal drift, og har du lyst til at arbejde i en spændende kommune, der altid har nye udfordringer at tage fat på? Så er det dig, vi leder efter.
Vær med til at spille en vigtig rolle i kommunens planlægning og styring
Om to år forventer vi, at der er 20 pct. flere borgere i kommunen end for blot tre år siden. Det stiller store krav til vores drift og omstillingsevne. Som medarbejder i Budget og Analyse får du en central rolle i kommunens planlægning og styring. Vi har fokus på at skabe overblik og formidle sammenhænge på en let og forståelig måde - og på at understøtte fagområdernes arbejde med at tilpasse driften og få mest mulig velfærd for pengene.
Vi har allerede et velfungerende set-up for ledelsesinformation i Targit, hvor vi udstiller og kobler data fra vores kuber og fagsystemer. Vi er dog ikke 100% systematiske i vores brug af data og mangler derfor et strategisk blik på, hvordan vi får endnu mere ud af al den data, vi genererer. Vi leder derfor efter en dygtig - og gerne erfaren – data/styringsspecialist, der er initiativrig og god til at skabe overblik, og som ikke er bange for at kaste sig ud i at løse svære problemstillinger, hvor svarene ikke er kendt på forhånd.
Som projektleder for vores ledelsesinformationsindsats kommer du til at arbejde strategisk med hvilke data, der skaber brugbare styrings- og beslutningsgrundlag til forskellige målgrupper. Det betyder, at det er en fordel, at du er fortrolig med data på et nørde-niveau, men også at du kender til den kommunale virkelighed. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne i afdelingen og kolleger i andre centre om at sætte en retning for – og implementere – god og brugbar ledelsesinformation.
Opgaverne kræver, at du:
- Kan omsætte abstrakte behov til konkrete LIS-rapporter eller analyseforløb, og at du ved hvordan du skal komme fra slutbruger-behov til produkt
- Har en holdning til, hvordan en stor organisation bør arbejde datadrevent
- Har system-kendskab så du ved hvordan kuber, fagsystemer og et rapporteringssystem som Targit kobles bedst muligt, evt. gennem programmering
- Er omhyggelig i forhold til detaljen i tallene og i stand til at se sammenhænge i store datamængder
- Er god til at samarbejde på tværs af faglighed og organisatorisk placering – og kan omsætte input fra organisationen til relevante beslutningsoplæg
Det betyder, at du som person:
- Er fagligt stærk og har gode analytiske evner
- Trives med en kombination af drifts- og udviklingsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt
- Er dygtig til både at igangsætte opgaver – men også til at planlægge og holde fokus hele vejen igennem, så opgaverne løbende afsluttes
- Undrer dig og motiveres af at tænke nyt
- Har en relevant videregående uddannelse
Og har du også godt humør og god energi – så passer du til os.
Økonomi- og Analysecentret
Du bliver en del af Økonomi- og Analysecentret, der er et af kommunens tre stabscentre. Vi servicerer 8 fagcentre med tilhørende institutioner. Centret består af tre enheder: Budget og Analyse, Finans og Regnskab samt Indkøb og Opkrævning. Du bliver en del af Budget og Analyse, som med 16 medarbejdere understøtter kommunens ledere, direktion og byråd med ledelsesinformation, prognoser, budgetlægning og den løbende styring af økonomien.
Vi har til tider travlt, men vores fleksible arbejdstider, flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage giver en god balance mellem arbejde og fritid.
Ansøgningsfristen er søndag 11. august 2024
Vi holder samtaler uge 33 og 34.
Ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser sendes elektronisk.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn. Hvis du har de rette kvalifikationer, kan ansættelsen ske som specialkonsulent eller chefkonsulent. Efter aftale med dig indhenter vi referencer i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Budget- og Analysechef Maria Kjærsgaard Sørensen på 51 49 41 53 (send gerne en sms) eller på mail mariaks@htk.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083814