BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en bevidst og retningssættende pædagogisk linje i vores hverdag? Kan du være den drivende kraft for en synlig faglig udvikling, og kan du være med til at understøtte en kultur baseret på høj faglighed, tillid og engagement? Så læs videre…
Hvorfor skal du vælge os:- Grønhøj er en daginstitution med pædagogisk drive og god kollegial energi. Personalet er fagligt dygtige og nysgerrige, børnene er fantastiske og forældrene engagerede og deltagende.
- Selvejerområdet Diamanten har en helt særlig ledelsesstruktur, hvor du har autonomi i din ledelse, men altid en kollega ved hånden. Du er derfor ”herre i eget hus”, men aldrig alene.
- Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, hvor vi altid forsøger at dygtiggøre os inden for den faglige og strategiske ledelse og i ledelsen af vores medarbejdergrupper. Derfor mødes vi ofte til strategiske ledermøder, pædagogiske ledermøder og vi har ledelsessupervision med en ekstern coach.
Grønhøj er en lille daginstitution med to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi ligger i udkanten af et villakvarter og har en dejlig stor legeplads, som vi bruger året rundt. Vi er også glade for at bruge vores skønne nærmiljø og tager tit på tur ud i naturen.
I personalegruppen er vi optagede af vores hverdagsstruktur og vores hverdagspædagogik. Vi arbejder temabaseret og med ugeplan/månedsplan. Vi vil gerne arbejde på tværs af huset og vi vil gerne være ét hus. Vi kan lide at være nysgerrige på vores egen pædagogiske praksis og vi har et utrolig godt kollegialt samarbejde.
Trivsel og faglighed først
Vi leder efter dig, der synes, det er spændende og vigtigt at arbejde med udvikling af kvalitet i dagtilbud.
Du skal gå forrest og i samspil med medarbejderne tilstræbe at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for både store og små.
Du skal kunne håndtere en kompleks dagligdag med blik for det nære, uden på noget tidspunkt at tabe det vigtigste af syne – børnenes trivsel, læring og udvikling.
Du forventes at kunne bidrage med nytænkning, ideer og bæredygtige løsninger i den pædagogiske sparring med personalet samtidig med, at du udvikler og fastholder struktur og god organisering.
Det er vigtigt, at du vil lede med engagement gennem medinddragelse og anerkendende dialog, samtidig med at du kan sætte retning.
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Derfor skal du understøtte det gode samarbejde mellem institutionens voksne og forældrene, så der altid er god dialog om børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Tryllestaven frem
I Grønhøj ønsker vi os en leder, der gør sig umage med sin kommunikation, så han/hun opleves som troværdig, nærværende og imødekommende i sin ledelsesstil. Som vores leder, skal du stræbe efter at skabe gennemsigtighed i din ledelse, så du på baggrund af åbenhed og grundig kommunikation skaber tryghed for dit personale. En tryghed der gør, at vi får lyst til at følge dig i tykt og tyndt.
Vi ønsker os, at du har ”pædagogisk livserfaring” og har lyst til at være personaleleder for en engageret medarbejdergruppe, der tør stille spørgsmål til dine tanker og valg.
Vi lægger stor vægt på, at du har indsigt i, hvem du er, og at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker at opleves og være som leder.
For os er det ikke afgørende, at du har erfaring som leder. Det vigtigste for os er, at du ved hvad der er godt for børn, og også hvad der er godt for voksne. Du skal kunne gå forrest med den gode pædagogiske taktstok, være en synlig leder og skabe følgeskab gennem anerkendelse, forståelse og medmenneskelighed. Du får faglighed og fællesskab
Vi kan tilbyde dig en personalegruppe, der altid vælger børnene først og som, i tæt samarbejde med hinanden, udvikler deres faglighed med afsæt i vores fælles pædagogiske grundlag.
Vi kan tilbyde en forældregruppe, der udviser stor interesse for institutionen og et forældreråd, der er engagerede og hjælpsomme.
Du bliver en del af et meget stærkt ledernetværk, hvor vi har ledermøder og faglig sparring flere gange om måneden. For dine kommende lederkolleger er det vigtigt, at du er i stand til at sætte dig selv i spil og være refleksiv over din egen praksis og din måde at lede på. Ledelsen i Diamanten er et teamsamarbejde, hvor vi går ind og ud af hinandens ledelsesrum, og hvor vi er ærlige om både succeser, udfordringer og fejlskud. I dette ligger en forpligtelse om gensidig tillid. En tillid der gør, at vi spiller hinanden gode som kollegaer, og at vi sammen udvikler vores Diamant.
Vil du vide mere?
Kom og besøg os, inden du søger stillingen, så du med det samme kan mærke stemningen i vores fantastiske hus. Ring eller skriv til vores pædagogiske ledere Anne Nielsen og Susanne Alveen Schmidt og aftal nærmere:
Anne – Tlf.: 21202429, mail: annieni@htk.dk
Susanne – Tlf.: 24268398, mail: susanneal@htk.dk
Det praktiske:
Daginstitutionen Grønhøj ligger på Mølleholmen 1, 2630 Taastrup.
Institutionens åbningstider er mandag – fredag kl. 6.45 - 17.15.
Ansøgningsfristen er 7. juni.
1. samtalerunde gennemføres 13. juni.
2. samtalerunde gennemføres 19. juni.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Mølleholmen, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052149