Leder til Pædagogisk Udviklingsteam på dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at bidrage til at skabe Danmarks bedste dagtilbudsområde? Her får du jobbet, hvor du som leder af Pædagogisk Udviklingsteam sammen med en faglig kompetent organisation skal understøtte arbejdet med at løfte børn, pædagogik og kvalitet.

Du bliver en del af et dagtilbudsområde med en fælles insisteren på høj faglighed og kvalitet. Vi er allerede kommet langt bl.a. ved at samarbejde på tværs og bruge hinandens kompetencer. Du kan være med til at understøtte, at vi fortsætter den gode og spændende udvikling og fortsat bliver endnu dygtigere til det, vi gør.

Du bliver leder for et fantastisk udviklingsteam, hvor faglighed, engagement og kompetenceniveau er meget højt, og hvor vi vægter fællesskabet og har det sjovt sammen.

Her får du stor indflydelse på den strategiske retning for dagtilbud og samtidig bruger du din faglighed, når du sparer og vejleder dine medarbejdere ind i den pædagogiske praksis.

Teamet består af 35 medarbejdere opdelt i tre vejledende funktioner: Indsatspædagoger, pædagogiske proceskonsulenter og pædagogiske vejledere. Alle grupper arbejder med særligt tilrettelagte indsatser på 0-6 års området i et tæt samarbejde dagtilbuddene samt de tværfaglige kolleger fra Familie- og dagtilbudscenteret samt PPR. Fælles for teamet er evnen til hele tiden at spille hinanden gode, at stå på tæer for opgaveløsningen og at gå nysgerrigt til såvel relationer som opgaver.

Du bliver en del af et ledelsesteam på to, hvor I sammen deler ledelsen af Pædagogisk Udviklingsteam. I har løbende sparring om ledelsesopgaven, supplerer hinanden, er kreative sammen, udvikler teamet sammen og understøtter balancen mellem teamets arbejdstrivsel og behov for udvikling.

Vi har gennem det sidste halve år ledelsesmæssigt arbejdet med at organisere og fordele ledelsen af teamet i to spor. Det ene spor retter sig mod udviklingsopgaver med processer og større indsatser og det andet retter sig mod udviklingsopgaver omkring enkelte børn samt en specialpædagogisk faglighed. 

Du vil komme til at have ledelse af sidstnævnte spor, hvor du vil have personaleledelse af teamets 13 pædagogiske vejledere samt faglig ledelse af opgaver omkring enkelte børn hos de pædagogiske proceskonsulenter. Herunder vil du deltage i småbørnsvisitationen på området.

Høj faglighed og høje ambitioner kendetegner dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Det mærker du i de daglige dialoger, det store fokus på kerneopgaven, engagementet i at uddanne sig og flytte sig, og de mange forskellige dagsordner med fokus på at sikre den brede kvalitet og de bedste forudsætninger for det enkelte barn.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med stor tillid. Det mærker du ved, at medarbejderne har stor frihed til selv at løfte opgaverne og træffe de vigtige beslutninger. De planlægger selv deres tid, og har gode samarbejder på tværs i teamet og ud i organisationen.

Sammen med teamet skal du lykkes med at skabe faglige sparringsrum, understøtte den enkelte og teamets opgaveløsning og i samarbejde med teamet understøtte løbende kompetenceudvikling ift. teamets opgaver aktuelt og fremadrettet.

Du har løbende møder og sparring med dagtilbudschefen om, hvordan vi på bedste måde understøtter behov på dagtilbudsområdet. Du er med i indflydelsesrummet, er helt tæt på udviklingen af den strategiske retning for dagtilbud og sidder med i styregruppen for dagtilbud.

Det tværfaglige samarbejde er en nøglebrik i at lykkes indenfor dagtilbud, og en del af din opgavevaretagelse bliver at fastholde og udvikle det gode tværfaglige samarbejde mellem almen og specialområdet, PPR, Børneterapien, psykologer, Logopæder mv.  

Du planlægger selv din tid, og hvis opgaverne giver mulighed for det, kan du arbejde hjemmefra, når det giver mening for opgaveløsningen. Den fysiske kontorplads er på vores nye og moderne rådhus i gåafstand fra Høje-Taastrup station, som du når med regionaltoget på blot 15 min. fra KBH H. og 7 min. fra Roskilde St.

Som nyansat leder får du både en mentor og du kommer igennem et introduktionsforløb, som styrker dit netværk og giver dig indblik i den fælles indsats for at indfri ambitionen om at være Danmarks bedste dagtilbud.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har flair for at understøtte tværfagligt samarbejde om kerneopgaven.
  • Har stor specialpædagogisk viden og erfaring.
  • Kan bygge bro mellem almen og specialpædagogik samt spare med medarbejdere om opgaver i det spændingsfelt.
  • Har faglighed og erfaring indenfor pædagogik på 0-6 årsområdet.
  • Har stærke relationskompetencer og samarbejdsevner, og er nysgerrig på andres holdninger og synspunkter.
  • Brænder for at skabe resultater og udvikling gennem andre.
  • Trives med at være orienteret mod både det praktiske og det strategiske.
  • Har en tillidsbasseret ledelsesstil.
  • Har et godt overblik og solid organisationsforståelse.

Interesseret? Så ring og få en snak med Leder af Pædagogisk udviklingsteam Betina Laursen på 29 35 88 09. Betina kan kontaktes efter 2. januar.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2024

Vi er nysgerrige på at høre, hvad der motiverer dig til at søge jobbet, og hvad du særligt kan bidrage med som leder af Pædagogisk Udviklingsteam.

Første samtale er den 17.01.24 og anden samtale den 29.01.24. Der vil være personlighedstest ifm. anden samtale.

Praktiske oplysninger

Ansættelsesdato er pr. 1. marts 2024.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der referencer samt børne- og straffeattest.

Her kan du finde mere information om Dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet