Leder til Socialafsnittet i Center for Børne- og Ungerådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du mon lige overveje – midt i sommervarmen – at søge et spændende lederjob i Ballerup Kommune?

Vi byder på en afsnitslederstilling til Socialafsnittet i et center i rivende udvikling. Ledergruppen er forholdsvis ny, og vil hinanden. Medarbejderne er dedikerede og løser hver dag en af de vigtigste samfundsmæssige opgaver – arbejdet med indsatser for børn og unge i udsatte positioner.

Dine vigtigste opgaver

  • Din fornemmeste opgave bliver at lede tæt på teamlederne og den daglige drift, og være garant for at Socialafsnittet opnår de resultater, som de faglige vurderinger, fokusområder og indikatorer peger på
  • Myndighedsopgaven kræver et stort fokus på overholdelse af loven, rettidighed og dokumentation samt et fortløbende arbejde med gode og sammenhængende handleplaner for børnene og de unge og opfølgning på effekterne af dem.
  • Du skal kunne se værdien i at være tæt på dine teamledere og medarbejdere, og være en dygtig personaleleder, således at alle kompetencer er i spil til gavn for opgaveløsningen, og de borgere som centeret er til for.
  • Socialafsnittet har særdeles mange samarbejdsrelationer både indadtil i C-BUR og udadtil i resten af kommunen, og ikke mindst med kommunens borgere, øvrige kommuner og eksterne behandlingstilbud. Det betyder at du skal have fokus på og tænke i sammenhængende og tværgående løsninger, så samarbejdspartnere ikke oplever, at opgaver ”falder imellem flere stole”.
  • Der er stor politisk bevågenhed på hele Børne- Ungeområdet, og det betyder at du skal være i stand til løbende at udvikle den daglige drift, inddrage mulighederne for at digitalisere og optimere arbejdsgange, og sikre at ledere og medarbejdere hele tiden er klædt bedst på, til at løse deres kerneopgave.
  • Socialafsnittet har en væsentlig opgave i at være med til at sikre implementering af ”Barnets lov” som er den nye nationale lovgivning på det specialiserede børneområde. Som afsnitsleder er du garant for at understøtte denne implementering, ligesom du skal sikre at Børne- og Ungepolitikken bliver til virkelighed. Politikken er under revision i samarbejde med alle aktørerne på området, og skal politisk behandles i fagudvalgene i løbet af september, så den forventes at ligge klar i den endelige udgave i løbet af efteråret 2023.

Dine kompetencer

  • Du har konkret ledelseserfaring med ledelse af ledere. I C-BUR betyder det, at du ser værdien i og effekten af at lede og sparre med teamlederne, så de får de bedste rammer for at være nærværende personaleledere for de mange medarbejdere i afsnittet 
  • Du har dokumenteret ledelseserfaring fra den offentlige sektor, gerne kommunalt, og erfaring med at arbejde tværgående, sammenhængende og helhedsorienteret, og er gennem årene blevet betragtet som en kompetent og professionel leder
  • Du har erfaring med at koble de strategiske dagsordener med den daglige drift, og ser det som en naturlig del af din hverdag
  • Du har viden og indsigt i driften af et komplekst velfærdsområde og gerne relevant erfaring fra børne- og ungeområdet
  • Du har fokus på at sætte, formidle og følge op på ambitiøse mål for afsnittet og dets ansatte
  • Du har konkret erfaring med at lave løbende økonomiopfølgning i tæt samarbejde med centerchefen og vores økonomikonsulent, hvilket betyder at du selvfølgelig har et skarpt blik for at have styr på afsnittets økonomi
  • Du har en tillidsskabende, motiverende og rolig personlighed med en naturlig autoritet og en god personlig udstråling
  • Du er stærk ud i at skabe gode og positive relationer, som kommer dig, dine ansatte, borgere og samarbejdspartnere til gavn i opgaveløsningen
  • Du har udprægede samarbejdsevner, der baserer sig på empati og stor evne til at lytte – både når det gælder borgere, politikere, lederkolleger, medarbejdere, de faglige organisationer og øvrige vigtige interessenter.

Det får du hos os 
Du kommer til et center, der har været igennem en svær periode, men nu er inde i en super god og positiv udvikling, hvor vi har snuden i sporet og arbejder på i fællesskab at etablere kvalificerede udviklingsforløb for børn, unge og familier med særligt behov for hjælp.

Ledelsesmæssigt er vi en ny ledergruppe i centret, der aktuelt er i gang med at beskrive et fælles grundlag for centret. Vi er et center, der varetager specialiserede indsatser bredt til børn, unge og deres familier og vi servicerer dermed vores vigtige samarbejdspartnere i andre centre, med vores viden og kompetencer. Vi ønsker at være en god og relevant sparrings- og samarbejdspartner, hvor vi sammen har et fælles fokus på, at samarbejde med og ikke om børn, unge og familier i Ballerup Kommune.

Du får en afgørende rolle og opgave i at medvirke til at føre kommunens Børne- Ungepolitik og Barnets Lov ud i praksis.

Du får en masse kompetente og dedikerede ledere, medarbejdere og kolleger som bakker dig op, giver sparring og hjælper dig med at være skarp på opgaven.

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, med et klart grundlag og rammer for både den fælles og de enkelte afsnits kerneopgaver.

Du kan få meget mere at vide om stillingen og Center for Børne- og Ungerådgivningen ved at læse stillings- og personprofilen – se link nedenfor.

Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Pia Fussing Nielsen på telefon 2146 7161. Mail: pia1@balk.dk. Pia holder ferie i uge 29-30-31 og er hun ikke lige ved telefonen, så send en sms, og hun ringer tilbage på et senere tidspunkt.

Du må gerne henvende dig, hvis du har væsentlige spørgsmål, som har særlig betydning for den ansøgning, som du vil skrive. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvorvidt du skal sende en ansøgning.

Det har ikke betydning for vores vurdering, om du har henvendt dig, inden du søger jobbet – det er din ansøgning og CV, der ligger til grund for hvem vi indkalder til samtale.

Nedenfor finder du link til:

Job og personprofil
Børne- og Ungepolitik 
Vision 2029
Ledelsesgrundlag
MED-aftalen

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte udviklingskonsulent Kirsten Junker Christensen på telefon 2516 9703. Mail: kirc@balk.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelse den 1. oktober 2023.

Første samtalerunde forventes gennemført onsdag den 16. august i tidsrummet kl. 15.00 – 20.00

Anden samtalerunde forventes gennemført tirsdag den 28. august i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00

Mellem første og anden samtalerunde gennemfører kandidater til anden samtalerunde to analyser, henholdsvis en intelligens- og færdighedsanalyse samt en personanalyse. I tilknytning til analyserne deltager kandidaterne i en personlig samtale med rekrutteringskonsulenten.

Ansøgningsfrist: 9. august 2023

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/leder-til-socialafsnittet-i-center-for-borne-og-ungeradgivning/c0ol5u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet