Skal dit arbejde give mening, så har Lev den helt rigtige stilling til dig!
Du har nu muligheden for at stå i spidsen for en af Danmarks vigtigste sociale rådgivningsindsatser og udvikle frivilligheden i en stærk landsdækkende medlemsorganisation med fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Lev står overfor en spændende udvikling og ønsker i de kommende år at skabe endnu flere tilbud til mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Et af de centrale udviklingsområder er styrkelsen af Levs rådgivningstilbud.
Dertil har Levs hovedbestyrelse besluttet at udvikle en frivilligstrategi, som skal styrke det frivillige engagement og sikre, at Lev opleves som et attraktivt fællesskab at engagere sig i for mange flere frivillige. Dette indebærer både øgede krav til vores frivilligorganisering, udvikling og understøttelse.
Om Levs rådgivning
Levs professionelle rådgivning bygger på mange års erfaring og dyb indsigt i handicapområdet og tilbyder gratis socialfaglig rådgivning.
Levs frivilligrådgivning Pårørendeguiden er et tilbud, hvis man ønsker at tale fortroligt om livet med udviklingshandicap med en frivillig pårørende, som har personlige erfaringer.
Lev har en digital rådgivning, hvor vi gennem forskellige digitale rådgivningstilbud understøtter hjælp til selvhjælp med webinarer, podcasts, artikler, net-rådgivning m.m.
Om Levs frivillige
Lev har ca. 350 frivillige, som primært er tilknyttet de lokale kredsbestyrelser landet over. Levs lokale kredse arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap gennem social- og lokalpolitisk engagement. De frivillige er drivende kræfter i at skabe og styrke fællesskaber for både børn, unge og voksne med udviklingshandicap og deres familier.
Derudover har Lev et frivilligt bisidderkorps, som støtter mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende ved møder med kommunen eller andre myndigheder.
Stillingen
Du vil blive en del af Levs chefgruppe og har således en central rolle i den strategiske udvikling af hele organisationen. Du skal lede syv fagligt stærke medarbejdere samt understøtte synergien mellem dit område og de øvrige områder i Lev, herunder i særlig grad Levs vidensarbejde og politiske interessevaretagelse.
Som leder får du ansvar for et team bestående af tre rådgivere, med base i sekretariatet, og fire konsulenter, der arbejder rundt om i landet. En vigtig del af din opgave bliver derfor at skabe tydelige rammer, sikre sammenhæng i opgaveløsningen og styrke det faglige fællesskab på tværs af geografi og forskelligartede opgaver.
Dine opgaver:
Strategisk udvikling af Levs samlede rådgivningsindsatser samt frivilligområdet.
Faglig og personaleledelse af syv medarbejdere – både på sekretariatet og ude i landet.
Stillingen er en central del af Levs chefgruppe og har en vigtig rolle i den strategiske udvikling af hele organisationen.
Budgetstyring og målrapportering.
Ledelse af igangværende projekter samt udvikling af nye udviklingsopgaver og projekter.
Fundraising til understøttelse af nuværende og udvikling af nye indsatser/projekter.
Sparringspartner omkring kommunikationsindsatser samt politisk interessevaretagelse på handicapområdet.
Om dig:
Du har en bred og opdateret faglig viden inden for det socialretlige område og i særdeleshed handicapområdet.
Du er en erfaren leder med en dialogsøgende og involverende ledelsesstil kombineret med en evne til at sikre resultater og fremdrift i opgaveløsningen.
Du er udviklingsorienteret med stærke strategiske kompetencer og en god organisationsforståelse.
Erfaring med understøttelse og udvikling af frivillighed er en klar fordel.
Du har stærke samarbejdsevner og kan motivere medarbejdere og frivillige.
Du har erfaring med fundraising, projekt- og puljeansøgninger samt rapportering og dokumentation.
Erfaringer med at skabe et godt, trygt og meningsfuldt arbejdsfællesskab på distancen vil blive vægtet højt.
Hvem er vi?
Lev er en landsdækkende organisation med en lang historie og et klart formål: At sikre lige rettigheder, reel inklusion og bedre livsbetingelser for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Vi har en unik rolle som både interesseorganisation og rådgivningsaktør – og vi sætter en tydelig dagsorden i det sociale og handicapfaglige landskab. Vi er en organisation med 48 medarbejdere, hvoraf 30 har base på kontoret i Høje Taastrup.
Læs mere om os her: Lev - livet med udviklingshandicap
Vi tilbyder
Hos os bliver du del af en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag, høj faglighed og stor tillid til medarbejdernes initiativ og dømmekraft. Du bliver en del af en ledelsesgruppe med høje ambitioner for vores organisations trivsel og vores ledelsesmæssige faglighed og fællesskab. Vi vægter gensidig tillid, tæt koordination og en fælles ledelsesmæssig tilgang højt, og du vil blive del af en faglig udviklingsproces, hvor vi sætter fokus på at styrke vores ledelsestilgang.
Samtidig tilbyder vi attraktive løn- og ansættelsesforhold, en helt enormt meningsfuld sag samt en hverdag på vores kontor i Høje Taastrup, hvor du får indflydelse og rig mulighed for faglig udvikling og sparring. Du kan se frem til at blive en del af et åbent og uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer, som støtter og hjælper hinanden på tværs af organisationen.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Din løn og pensionsforhold forhandles individuelt. Du vil være omfattet at vores sundhedsforsikring. Derudover har vi en række personalegoder, herunder 6 ugers ferie/feriefridage samt 3 omsorgsdage og 5 yderligere lukkedage.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe eller skrive til direktør Marie Louise Johannessen, tlf. 23443796 eller mail mlj@lev.dk
Send venligst din ansøgning til job@lev.dk. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Skriv venligst " Chef for Rådgivning og Frivillighed" i emnefeltet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lev, Thistedgade, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2e7d02be-6267-42f0-8ae3-8c3dcd85414f