BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du det spændende job, hvor du står i spidsen for at sikre rettighed og faglighed i den vigtige kommunale opgave omkring udbetaling af sociale ydelser til kommunens borgere samt lede kontrolindsatsen, der afdækker socialt snyd og bedrageri.
Ydelsesservice varetager opgaverne med at vurdere og udbetale sociale ydelser til kommunens borgere. Kontrolindsatsen forebygger og afdækker socialt snyd og bedrageri, og samarbejder bredt med kollegaer på tværs af kommunen. Ydelsesservice og kontrolindsatsen arbejder tæt sammen med særligt Jobcenteret, men også kommunens øvrige myndighedsafdelinger.
Du får et spændende job med mange kontaktflader i organisationen, og hvor du fra tid til anden involveres i komplicerede borgersager, hvor du aktivt skal medvirke til at skabe den gode løsning for den enkelte borger, familien og kommunen.
Ydelsesservice og Kontrolindsats består af ca. 30 medarbejdere, som er fordelt på en række teams omkring Kontrolgruppen, Kontanthjælp, Enkeltydelser og Pension, Sygedagpenge samt Fleksjob og ledighedsydelse. Du kommer til at stå i spidsen for en erfaren medarbejdergruppe med stor faglighed og engagement.
Ydelsesservice og Kontrolgruppen er pr. 1.3.2023 samlet i det nyetablerede Center for Byråd og Administration (CBA). Du får en spændende opgave med at samle de to enheder og skabe fagligt fællesskab og fælles ånd under din ledelse.
CBA består yderligere af forskellige funktioner omkring byrådsbetjening, erhvervsservice, HR, borgerservice, IT- og digitalisering, kommunikation og jura. Centret rummer ca. 120 medarbejdere og du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af centeret og etablering af samarbejdsflader med andre af centerets og kommunens funktioner.
Du får et særligt tæt opgavefællesskab med lederen af Borgerservice, hvor I sammen forventes at etablere tætte samarbejdsflader om udvikling af den gode borgerservice.
At sikre driften er til enhver tid en af dine vigtige opgaver. Du har dialogen med medarbejderne i øjenhøjde, hvor du løbende afstemmer opgaver, ressourcer og faglighed. Du har samtidig fokus på forenkling af opgaveløsningen, og opfanger hurtigt hvis noget kan gøres nemmere eller på anden vis kan skabe mere frirum i dagligdagen. Det kræver, at du er tæt på medarbejdernes hverdag og sammen med teamkoordinatorer og fagspecialist skaber trivsel og sikre den daglige drift og faglighed.
Du får støtte og sparring hos fagspecialister og teamkoordinatorer, og du mødes løbende i et ledelsesfællesskab med særligt lederen af borgerservice og centerchefen. Du indgår desuden i ledergruppen i CBA og har løbende statusmøder med centerchefen for området.
Vi søger dig, der kan genkende følgende:
- Du har erfaring med sikker drift af ydelsesudbetaling
- Du kan påtage dig et tydeligt kontrolperspektiv, når opgaven kræver det
- Du er afslappet og umiddelbar i relationen til andre
- Du tager andre med på råd, er stabil, forudsigelig og nem at samarbejde med
- Du har en stor grad af tillid til andres kompetencer og potentialer og delegere gerne en opgave videre
- Du er god til at læse samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
Yderligere oplysninger
Jobbet er med tiltrædelse 1. november. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist søndag den 27. august
Første samtale afholdes den 6. september og anden samtale den 13. september. I forbindelse med anden samtale gennemføres der en persontest.
Vil du vide mere om jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte centerchef Klaus Fisker på tlf. 21 51 65 11 eller på mail klausfi@htk.dk
Vi ser frem til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/leder-til-ydelsesservice-og-kontrolindsats-i-hoje-taastrup-kommune/1wmdp8/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892980