BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg hedder Jannick, og er dagtilbudsleder i Lunden i Høje-Taastrup. Vi har brug for dig, der har ambitioner som pædagog både for børnene og dig selv. Hvis du trives i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor vi vægter samarbejdet højt, og hvor du har ansvar uden at stå alene med det, så er det her job noget for dig.
Du bliver en del af Børnehuset Lunden, et mindre hus med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper med tætte forbindelser på tværs. Det giver en helt særlig ro, som du helt sikkert mærker, når du træder ind huset. Alle teams holder ugentligt stuemøde, hvor vi bl.a. drøfter det, der rør sig på stuen, det kollegiale makkerskab, særlige indsatser og projekter mv.
I Lunden får du et godt fagligt og professionelt arbejdsmiljø. Du får kolleger, som altid er klar til at give en hånd med, og gerne træder med ind i opgaveløsningen, når du har brug for det. Du vil derfor ikke opleve at stå alene med opgaverne. Vi har en ressourcepædagog ansat, der bl.a. koordinerer samtaler og udarbejder sprog vurderinger.
Jeg har spurgt nogle af vores medarbejdere, hvad de særligt godt kunne tænke sig af dig som ny kollega. Her siger de:
”Vores nye kollega skal selvfølgelig være motiveret for at arbejde med børn. Og være klar på at skabe de bedste forudsætninger for at børn udvikles og lykkes. Overfor os kolleger skal du være parat på at indgå i faglig sparring og have læring for øje. Vi vil gerne høre fra dig, hvor vi kan blive bedre.”
Du kan både være nyuddannet eller erfaren pædagog – vi forstår at tage imod dig, støtte dig som nyuddannet og drage dine erfaringer i spil, hvis du er erfaren pædagog. Hvis det er dig, så tænker vi, at du kan få meget til at lykkes sammen med os.
Min filosofi som dagtilbudsleder er, at vi lykkes bedst, når vi arbejder på at gøre tingene sammen og spiller hinanden gode, også gennem faglige forstyrrelser. Du må heller ikke blive overrasket over, hvis du ser mig på gulvet og hjælper til. På visse tidspunkter er der brug for, at vi alle løfter sammen og det tager jeg også del i.
I Lunden er det okay at fejle og dele sin tvivl. Vi har en god udviklet feedback kultur, som gør os fagligt stærke både sammen og individuelt. Hos os har alle en betydning for, at vi lykkes med vores arbejde, og at vi har et sundt arbejdsmiljø til at gøre det i.
Fortæl os om din motivation for at søge jobbet
Vi behøver ikke en lang ansøgning. Vi er først og fremmest interesseret i at høre om din motivation for jobbet samt et CV, som zoomer ind på det relevante for jobbet.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2024
Vi indkalder løbende til samtaler.
Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. august 2024. Dog med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen
Du er meget velkommen til en kort rundtur eller kop kaffe. Du kan aftale besøg med pædagogisk leder Jannick på 60 71 76 70. Du er også velkommen til at ringe, hvis du vil vide mere eller blot har spørgsmål.
Mens du venter, kan du læse mere om Lunden her på hjemmesiden.
Vi ser frem til at høre fra dig 😊
Med venlig hilsen
Jannick
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Gadehavegårdsvej 1 D, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061652