BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at finde dyr på legepladsen, slå kolbøtter sammen med vores skønne børnehavebørn og være i masser af bevægelse? Og vil du være en del af et arbejdsfællesskab, der arbejder for at skabe den bedste dag for alle børn? Så har vi jobbet til dig!
Pædagogisk idrætsinstitution Elverhuset søger to pædagogiske medhjælpere til børnehaveteamet i barselsvikariater. Vikariaterne løber fra henholdsvis 1. oktober 2024 til 31. maj 2025 (30 timer om ugen) og 1. oktober til 1. juni 2025 (37 timer om ugen).
Som pædagogmedhjælper i Elverhuset bliver du en del af et fagligt ambitiøst hus, hvor du bliver en aktiv medspiller i en engageret personalegruppe med høj faglighed I et gensidigt samarbejde. Gennem dagen har du mulighed for at skabe nærværende, lærende og trygge miljøer for børnene, hvor de kan blive en del af børnefællesskabet.
Udover at skabe en hverdag med tryghed, nærvær, omsorg og nysgerrighed arbejder vi i et læringsmiljø, hvor vi laver sjove, udfordrende aktiviteter for både børn og voksne.
Hvem er du?
Du brænder for arbejdet med børn og er motiveret for at skabe et godt og udviklende læringsmiljø. Hverdagene med børn kan til tider være hektiske, derfor er det en stor fordel, hvis du kan skabe ro og balance, hvor vi sammen sørger for en positiv stemning og konstruktiv tilgang til dagligdagen.
Du kan stå for at igangsætte aktiviteter og holde et løbende overblik. Du kan med din tålmodighed og dit positive menneskesyn møde børnene i øjenhøjde og skabe et miljø kendetegnet af inddragelse og fællesskab.
Velkommen til Elverhuset
Elverhuset er en profileret pædagogisk idræts institution, som ligger i et parcelhus område tæt på Taastrup station og huser 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, fordelt på to etager. Vi ser mangfoldighed som en ressource og det afspejles i vores team, som har forskellige baggrunde, alder, køn og interesser. Vores faglige fællesskab skabes af vores engagement og drive for det pædagogiske arbejde, samt en humoristisk og glad tilgang til hverdagen.
I dagligdagen arbejder vi projekt orienteret og i mindre teams. Vi arbejder ud fra et overordnet tema hen over året, hvor vi har fokus på barnets løbende udvikling og læring. For øjeblikket er vi optaget af at lære børnene kreativ tænkning, selvhjulpenhed, medbestemmelse og sociale kompetencer. Til efteråret er vi med i projekt ”fleksibel arbejdstid”, som du vil blive en del af.
Praktiske oplysninger
Elverhuset er placeret i et attraktivt område, med gode trafikale forbindelser nær Tåstrup station.
Vil du med på holdet, så søg NU – send en kort ansøgning og beskriv gerne din motivation for at søge stillingen.
Ansøgningsfrist er den 3. september 2024
Vi afholder løbende samtaler.
Har du mulighed for at starte før, er det blot en gevinst.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Du er velkommen til at ringe, hvis du vil høre mere eller har lyst til at komme forbi os, inden du søger stillingen. Kontakt Diana på 24782640 eller Annette 22648842.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Jernbane Alle 4, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099662