minetilbud: Data Engineer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med data og være en del af et dynamisk datadrevet team? Har du lyst til at arbejde i en innovativ virksomhed. Er du klar til at gøre en forskel og være med til at videreudvikle et førende tilbudsunivers, - minetilbud? Så er jobbet som Data Engineer det rette for dig!

Minetilbud er med mere end 1,3 mio. brugere danskernes foretrukne tilbudsplatform. Det er et forretningsområde med stort kommercielt potentiale – og vores ambitioner er tilsvarende store. Derfor har vi brug for dig i vores Data & Analyse team.

Du får ansvaret for at indsamle, omforme, sammenstille og præsentere data samt udvikle og vedligeholde vores datainfrastruktur. Du skal være med til at designe og implementere løsninger, der sikrer effektiv indsamling, lagring og behandling af data.
Vi er en innovativ virksomhed, og vi er specialiserede i at levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Med vores avancerede teknologi og dataindsigt er vi i stand til at give vores brugere de bedste tilbud på markedet.

Du tilbydes

Du skal være ansvarlig for at implementere og udvikle ETL/ELT-processorer, der sikrer en effektiv dataintegration og transformation. Du skal være involveret i udvikling af vores Data Warehouse-løsninger, der understøtter virksomhedens behov for datalagring, analyse og datamigrering.
En vigtig del af rollen som Data Engineer er implementeringen og udviklingen af vores Data Governance-politikker, der skal garantere korrekt opbevaring og beskyttelse af data. Du vil ligeledes sammen med teamet sikre håndtering og overvågning af vores datapipeline og infrastruktur.


"I min tid hos minetilbud har jeg oplevet, at vores agile tilgang til arbejdet, troen på hinanden i teamet og vores respektive kompetencer, er grunden til, at vi lykkes. Du får det ansvar, du tager, og får lov at arbejde både selvstændigt og på tværs af vores teams. Tonen er uformel, tempoet er højt og vi er i konstant udvikling - og så foregår det hele tilmed i en venlig atmosfære. Det lyder som en kliché - men her er der altså højt til loftet."

Line Dollerup,
Digital Brand Manager

Om dig:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi ser gerne, at du har en solid erfaring indenfor Data Engineering og en dyb forståelse for datastrukturer og databehandling. Du skal være fortrolig med at arbejde med store datamængder og have en dokumenteret track record. Du skal også have erfaring med at designe og implementere effektive data pipelines.

Det er vigtigt, at du har kendskab til forskellige databaseteknologier og kan arbejde med både strukturerede og ustrukturerede data.
Derudover er det en fordel, hvis du: 

  • Er fortrolig med SQL og kodestyring i Git
  • Har erfaring med test, fejlsøgning og verificering af data
  • Er komfortabel med mindst ét programmeringssprog (Python, C#, C++, Spark osv.)
  • Har erfaring med API udvikling, SQL Server, Azure Data Factory, DAX 
  • Har viden om datamodellering og ETL-processer
  • Har kendskab til Azure eller andre Cloud løsninger som f.eks. Google Cloud eller AWS
  • Har kendskab til mindst ét visualiseringsværktøj som f.eks. Power BI, Tableau eller QlikView

Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner og har en proaktiv problemløsende tilgang. Du skal kunne arbejde selvstændigt og har kompetencerne til at gennemføre projekter fra start til slut. 
Stillingen har en bred kontaktflade i forretningen, så det er vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og har en "Think out of the Box" tankegang med fokus på høj kvalitet for vores kunder og forretning. 

FK Distribution er eksperter
Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling – og vi brænder for det, vi laver. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi er en moderne arbejdsplads med dedikerede og dygtige medarbejdere og en uformel omgangstone. Hos os får "den der kan og vil og gør – også lov", så med det rette engagement, får du stor indflydelse på din hverdag. Vi har en lækker frokost- og frugtordning, mulighed for at tage aftensmad med hjem, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk. 

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Business Intelligence Manager, Abdel Laghmoch på tlf. 3048 2828. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b9709f59)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

minetilbud, Bredebjergvej, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b9709f59&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893625

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet