Nyoprettet botilbud søger pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig ny kollega til udviklingsorienteret arbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig uddannelse? Leder du efter nye faglige udfordringer og ønsker du at bringe din faglighed i spil, så læs HER!
 
Bofællesskabet Rønnevang søger ny kollega

Bofællesskabet Rønnevang er et nyoprettet døgndækket botilbud, hvor der kommer til at bo 10 beboere i alderen 43-71 år og forventes at være klar til indflytning ultimo 2024/primo 2025 - og vi forventer, at du vil deltage aktivt i udviklingen af vores nye tilbud. 

Din arbejdsplads vil indtil åbning af nyt bofællesskab være Bofællesskabet Pile Allé.

Bofællesskabet Rønnevang er et længerevarende botilbud til voksne over 18 år, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har brug for omfattende støtte i dagligdagen. 
 

Du vil i tæt samarbejde med beboere, kolleger og ledelse kontinuerligt arbejde med at sætte fokus på beboernes selv- og medbestemmelsesret samt borgernes kompetencer og ressourcer. Sammen understøtter, vedligeholder og udvikler vi disse således, at borgeren får mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt ud fra egne præmisser. 

Vi arbejder med KRAP metoden (Kognitiv Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik/Praksis). 

KRAP er en pædagogisk metode, som søger ressourcerne i det enkelte menneske, og støtten tager udgangspunkt i den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger. Det betyder, at vi som personale må være omstillingsparate, da den støtte, vi yder til de forskellige borgere, aldrig er ens. Man vil som ny kollega blive tilbudt uddannelse i KRAP. 

Vi forventer, at du: 

  • Har en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig uddannelse. Gerne erfaring i at arbejde pædagogisk med målgruppen
  • Har grundlæggende respekt for den enkelte borgers ønsker og behov.
  • Kan lave etiske refleksioner over egen praksis, og her inddrage din faglige baggrund og erfaring
  • Har et positivt og respektfuldt menneskesyn.
  • Tænker samarbejde og sparring i et team som en naturlig del af arbejdet.
  • Er parat til at give og modtage feedback
  • Er loyal, stabil og fleksibel ift. det organisatoriske fællesskab.
  • Er indstillet på, at dokumentation af vores arbejde og indsatser er en daglig opgave.
  • Har kendskab til IT på brugerniveau – vi dokumenterer i systemet ” Bosted” 

Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads i udvikling.
  • Indflydelse på arbejde og indhold 
  • En arbejdsplads, hvor supervision og fælles kompetenceudvikling for alle ansatte i Tilbud på Socialområdet vægtes højt.
  • En arbejdsplads med en åben og reflekterende tilgang og en forventning om at undre sig 
  • Uddannelse i KRAP

På Rønnevang er der medarbejdere til stede hele døgnet i alle årets dage. Hvilket betyder, at man skal være indstillet på at arbejde dag/aften samt weekendarbejde. 

Der vil være rådighedsvagter, hvor man sover på arbejdsstedet.

Stillingen er fuldtid på 37 timer pr. uge.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2024 eller efter anden aftale.

Ansøgningsfrist er søndag d. 1. september 2024.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 16. september 2024.

Du ansættes i Tilbud på Socialområdet under Social- og Arbejdsmarkedscentret

Bofællesskabet Rønnevang er placeret i forbindelse med Birkehøj Plejehjem.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte 

områdeleder Heidi Rømer Ibsen på tlf. 20 11 77 31

 

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Solsortevej, 9, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet