Økonomimedarbejder til stærkt team i Høje-Taastrup Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Får du energi af at have konkrete opgaver, og at “grave ned” i udfordrende afstemninger? Og vil du samtidig være med til at videreudvikle brugen af vores økonomisystem? 

Så læs med her, og bliv en del af Finans og Regnskab i kommunens Økonomi- og Analysecenter. Du får 11 gode kollegaer med højt fagligt niveau og godt sammenhold. Du bliver en del af en enhed med mange forskellige kompetencer, stor fleksibilitet i opgaveløsningen og en uhøjtidelig omgangstone. Vi glæder os til at få netop dig med ombord.

Vi gør en dyd ud af at sikre stabil drift, samt sikre fortsat udvikling

Vores opgaver ligger inden for regnskab og systemadministration og består bl.a. af support til brugerne af kommunens økonomisystem (Prisme), administration af det finansielle område, varetagelse af den overordnede bogholderifunktion og udarbejdelse af regnskabet (herunder afstemning af en størstedel af kommunens statuskonti). VI varetager også administrationen af kommunens økonomisystem, hvor der bl.a. sikres integration med forskellige kommunale systemer. Fælles for størstedelen af vores opgaver er samarbejde med kollegaer i hele kommunen. 

Du får dine egne opgaver og eget ansvarsområde inden for enhedens område, hvor din opgaver bl.a. kan være afstemning af statuskonti, betaling af fakturaer, udvikling og styring af automatiserede fakturabetalinger samt hjælpe brugerne af kommunens økonomisystemet via vores supportfunktion eller indgå i administration af det finansielle område eller vores bogholderifunktion. Du vil indgå i enhedens generelle opgaveportefølje, og vil i den forbindelse få en masse ad-hoc opgaver, hvor nogle kræver selvstændighed og andre samarbejde. Generelt er der frirum til at sætte sit eget præg på opgaveløsningen.

Du får både selvstændige opgaver og opgaver, der kræver samarbejde, og du får frirum til at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.

Vi søger dig, der kan genkende følgende: 

  • Du er naturligt imødekommende overfor andre. 
  • Du tager gerne initiativ, også hvis det er svære emner og problemstillinger.
  • Du tager andre med på råd, er stabil og forudsigelig og nem at samarbejde med.
  • Du får gennemtænkt alle problemstillinger og konsekvenser, inden handling igangsættes.
  • Du evner både at være opmærksom på detaljer og at slippe disse for at danne dig et overblik og se helheden i opgaveløsningen.
  • Du ser muligheder, tilpasser dig hurtigt og kan li´ at lære nyt.

Økonomi- og analysecentret består af 3 enheder: Finans og regnskab, Budget og analyse, Indkøb og Opkrævning og servicerer kommunens 8 fagcentre med tilhørende institutioner samt 2 stabscentre. 

Du bliver en del af en moderne arbejdsplads tæt ved Høje-Taastrup station. Når opgaverne giver mulighed for det, kan der planlægges 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. 

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. oktober 2024
Vi holder samtaler i uge 43. Du skal sende din ansøgning, bilag samt CV via kommunens e-rekrutteringssystem. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Er du blevet nysgerrig – så er du velkommen til at ringe til Finans- og regnskabschef Lasse Sørensen på telefon 31 26 97 57. 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet