BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger tre pædagoger til vores fantastiske specialafdeling. Borgerskolen har en gruppeordning for børn med generelle udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, og vi brænder for at skabe det bedste skole- og SFOtilbud for vores børn. Vi samarbejder om dette med stor tillid til, at eleverne gør det bedste de kan samt med nysgerrighed, åbenhed og godt humør til både dem og hinanden.
I stillingen vil du have timer i SFOen og understøttende timer i skolen. Understøttende timer betyder, at din støtte til eleverne har afgørende betydning for læring hos den enkelte elev samt gennemførelse af undervisningen for kollegaerne.
Vi glæder os til at høre fra dig, der brænder for specialpædagogik, og trives med at inkludere eleverne i aktiviteter og går med på deres initiativer. Vi ser dig som temaorienteret og en der tager andre med på råd og er nem at samarbejde med.
Derudover vil vi gerne høre fra dig, der:
- Er uddannet pædagog.
- Læser samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
- Har erfaring med børn med gennemgribende opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser eller lignende problematikker.
- Har erfaring med at arbejde visuelt understøttende og har forståelse for betydningen af de små detaljer, som kan være afgørende for børn med særlige behov
- Har du kendskab til TEACHH, Low Arousal-metoden, CPS, Social-thinking eller lignende er det en fordel.
- Har evne og lyst til at strukturere undervisning af børn med særlige behov
- Er god til at danne relation til eleverne
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 t/ugen med start den 1. august 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er senest den 24. juni 2024
Der afholdes samtaler onsdag d. 26. juni 2024 i tidsrummet kl. 8.30-13.00.
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i gruppeordningen Lizette Larsen på +4530571915.
Du kan også læse mere om skolen på https://borgerskolen.aula.dk.
Vores gruppeordning er for elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, og består af 25 medarbejdere, lærere og pædagoger, og ca 65 børn fordelt på 8 grupper. Vores ambition er, at vi både nu - og i fremtiden - giver vores elever det bedste skoletilbud. Vi er i en evig udviklingsproces om sammen at have fokus på og optimere vores specialpædagogiske praksis. Vi har fokus på et autisme/ADHD specialiseret miljø, hvor kompetenceudvikling og praksislæring er en integreret del af vores dagligdag. Sammen er vi dygtige, omsorgsfulde og nysgerrige på hinanden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Magdavænget 4, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065857