BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du motiveret for at arbejde med inkluderende læringsmiljøer gennem sanglege og bevægelse? Og kunne du tænke dig at være en del af et hus, som praktiserer nærvær, omsorg og gode sociale relationer?
Så er det dig, vi mangler i Kildehuset.
Du bliver en del af et hus der er i rivende udvikling og har brug for flere gode kræfter til praksis, så vi kan skabe de bedste betingelser for vores børn.
Det er et hus fyldt med glade børn og forældre, initiativrige kollegaer som arbejder fokuseret med relationer, og på at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn. Vores hverdag er fyldt med fællessang på tværs, legeaftaler på tværs af stuer og afdelinger, gode overgangsforløb, ture ud af huset og motorikforløb i vores nærmiljø.
Kildehuset er en integreret daginstitution med 2 vuggestuegrupper med 22 børn, 2 børnehavegrupper med 44 børn og en basisgruppe Tonerne med 8 børn.
Vi har et tæt samarbejde på tværs af stuerne, og har fokus på faste udviklingsgrupper for at skabe genkendelighed og forudsigelighed hos børnene. Vi er opmærksomme på at skabe de bedste forudsætninger for et godt børneliv, hvor børnene oplever at være medspillere i eget liv, og kan mærke de voksnes omsorg og nysgerrighed.
Vi er i gang med at styrke vores forståelse af husets kerneopgave og udvikle vores pædagogiske praksis. Dine personlige kompetencer og faglige erfaringer er vigtige bidrag til vores hverdagspædagogik og den udvikling vi netop bevæger rundt i. Vi glæder os til at få dine gode idéer med, så vi får udnyttet rammerne bedst muligt.
Hos os har du til opgave at være nærværende med børnene. Vi har fokus på at skabe en nærværende morgenstund, så afleveringen fra hjem til børnehaven er tryg og tillidsfuld. Vi fordyber os og engagerer os med børnene i deres lege, og er nysgerrige på hvordan de ser verdenen, og de planlagte pædagogiske aktiviteter.
Vi søger dig, der kan genkende følgende: Har en pædagogisk uddannelse, en stærk faglighed eller anden relevant erfaring til praksis.
- Du brænder for at arbejde med børn og skabe de bedste forudsætninger for børns udvikling, læring og trivsel.
- Har lyst til at udforske de pædagogiske udviklingsmuligheder gennem sang, kreativitet og bevægelse.
- Du prioriterer at være nærværende og anerkendende i dit arbejde med børnene.
- Er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på handlinger og følelser og giver plads til, at børnene kan udfolde sig forskelligt.
- Ser en kvalitet i at skabe et sundt arbejdsmiljø og positivt samarbejde med ens kollegaer.
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2024
Vi afholder samtaler den 26. februar 2024.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem
I din ansøgning må du gerne lægge vægt på din motivation for at arbejde i en børnehave, samt hvilken stilling du søger til.
Yderligere information
Jobbet er 37 timer om ugen. Tiltrædelse er pr. 1. april 2024 med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Du vil modtage et årligt handicaptillæg, som en del af denne ansættelse.
Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om os og jobbet. Du er meget velkommen til at kontakte daglige leder Sabrina på 21 13 47 93.
De bedste hilsner
Sabrina Brichs
Læs mere om, hvordan du kan Være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Vejtoften 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984763