Pædagog til Børnehuset Lundegården i Ballerup - børnehaveafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe de allerbedste betingelser og rammer for alle børn? Vil du være med til at udforme optimale, dynamiske læringsmiljøer til understøttelse af alle børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder?

Så har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads kendetegnet ved en god, konstruktiv og ressourceorienteret tilgang til samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. I Børnehuset Lundegården har vi fokus på den fælles kerneopgave og er desuden optagede af at drive et godt, sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle kan trives. 

Vi søger lige nu en dygtig, uddannet pædagog til vores storegruppe i børnehaven som starter op til september samt til Girafstuen, når storebørnsgruppen slutter og børnene starter på BFO. I storegruppen vil du få engagerede, rutinerede kolleger, som allerede har lagt en plan for arbejdet, men som er fleksible og med på nye idéer og input.  Børnehuset er normeret til 42 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn fordelt i to huse beliggende side om side. Børnehuset er velansøgt og der er stor forældretilfredshed. Vi er tæt på skov, et fantastisk børnebibliotek, rideskole, byggelegeplads og meget andet.

I storegruppen såvel som i resten af børnehaven arbejder vi målrettet med trivslen i børnegruppen, at understøtte venskaber og sociale relationer – samt at opbygge mod og selvstændighed hos børnene. Vi lægger vægt på at hvert enkelt barn føler sig set og hørt og har en hverdag præget af en god og respektfuld omgangstone. Storegruppen deltager i distriktets middelalderuge, som vi bygger vores arbejde op omkring både før og efter. Vi arbejder blandt andet med struktureret slås-leg, bruger Fri for Mobberis materiale og deltager i et godt velfunderet samarbejde med distriktsskolen og BFO’en. 

Det er vigtigt for os, at Børnehuset Lundegården skal være et rart og udviklende sted at færdes både for små og store. Vi er fleksible i timetallet, så det passer alle bedst muligt og vi venter gerne på den helt rigtige kollega. Det er vigtigt for os, at vi ikke bliver fastlåste i vores opfattelse af, hvordan en børnehave skal være skruet sammen, og derfor er vi altid i dialog med hinanden og fleksible i forhold til forandringer og finder sammen nye veje, så vores hverdag tilpasses børnegruppens behov og interesser.

Dine vigtigste opgaver
Vi forestiller os, at du som vores nye kollega oprigtigt brænder for at skabe de bedste betingelser og rammer for alle børn. Det er også væsentligt, at du:

  • Ønsker og evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • Vil være med til at udvikle på læringsmiljøerne og sætte fokus på det pædagogiske arbejde der følger med
  • Er optaget af at skabe optimale, dynamiske læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel og udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Vil være med til at omsætte den styrkede læreplan i den daglige praksis og desuden vil være medskabende til en stærk evalueringskultur.

Dine kompetencer
Vi ønsker os, at du har en omsorgsfuld, respektfuld, nærværende og anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Kan indgå i lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer
  • Er fleksibel og frisk på at deltage i forskellige aktiviteter inde og ude i al slags vejr med børnene
  • Gerne har erfaringer med dokumentation af det pædagogiske arbejde.
  • Har gode samarbejdsevner, viser mod, handlekraft og engagement
  • Har let til smil, godt humør og er mødestabil.

Det får du hos os
I Børnehuset Lundegården arbejder vi bevidst på at være et godt sted for både børn, ansatte og forældre. Vi er et børnehus med faglige ambitioner og øje for konstant at forfine egen praksis. Hos os er der altid plads til nye ideer og kreative løsninger bliver taget seriøst. Vi arbejder med refleksioner i og over det pædagogiske arbejde og er optaget af at være en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik. Børnehuset Lundegården har desuden:

  • En flot tilsynsrapport, hvor vi udmærker os særligt positivt i relationsarbejdet
  • En alsidig personalegruppe som favner bredt inden for natur, kreativitet og meget andet. Her gives altid plads og mulighed for nye spændende ideer og projekter
  • Et pædagogisk arbejde kendetegnet ved at børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • Velindrettede lokaler og en ny og spændende legeplads med gode muligheder.
  • Fokus på barneperspektivet og et ønske om at blive klogere på børnenes univers
  • En aktiv, engageret og blandet m/k personalegruppe, der har et godt samarbejde med god social kapital
  • En engageret og nærværende ledelse, der lytter til og inddrager personalet relevant i beslutninger
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en engageret forældregruppe, som vi værner om
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre PPR og socialrådgivere i kommunen.

Miljøet i børnehuset er præget af et højt fagligt engagement, oprigtig nysgerrighed på børnenes udvikling og verden, et tæt forældresamarbejde samt en god, afslappet og respektfuld omgangstone. Ledelsen er tæt på dagligdagens pædagogik og indgår som sparringspartnere i hverdagen. Vi har en stabil medarbejdergruppe og et generelt lavt sygefravær.

Distrikt Skovvejen er beliggende i et dejligt naturområde tæt på skoven. I distriktet er der 4 børnehuse, hvoraf Lundegården er det ene. De øvrige hedder Børnehuset Ved Skoven, Børnehuset Nord- & Sydpolen og Isbjerget samt Børnehuset Valhalla. Der er i alt ca. 100 medarbejdere og 400 børn. Hvert børnehus har en-to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover er der en Distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet.

Der er i distriktet et tæt samarbejde mellem børnehusene med en del fælles arrangementer som f.eks. Samba-optog, Store Legedag, Kartoffelløb og Middelalderuge. Derudover afholdes der fælles personalemøder og uddannelsesdage et par gange årligt.

Læs mere om Børnehuset Lundegården.

Vil du vide mere
Kontakt os endelig - vi giver også gerne en rundvisning: Maria Prüsse, pædagogisk leder,  Børnehuset Lundegården – børnehaven, telefon 4477 1642. Børnehuset Lundegården er beliggende i Hestens Kvarter 26-27, 2750 Ballerup.

Læs stillingsbeskrivelsen for dagtilbud.

Ansættelsesproces og løn
Opstartsdato efter aftale. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og gør det i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 18. august 2023
 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hestens Kvarter, 26, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagog-til-bornehuset-lundegarden-i-ballerup-bornehaveafdelingen/kd6q9v/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet