Pædagog til en sjælden udbudt stilling i Nøddekrattets vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være en del af en vuggestue, hvor vi har legen i fokus? Hvor du får mulighed for at dygtiggøre dig selv og vores dejlige vuggestue? Så læs med her:

Vi søger en kollega, der gerne vil med om bord i vores lille team, og som har mod på at lære os noget nyt – hvad enten du kommer som nyuddannet pædagog eller har mange års erfaring.

Du bliver en del af et vuggestueteam med fem dejlige kollegaer, der alle brænder for vuggestuelivet med alle dets facetter. Vi gør vores bedste for at vuggestuebørnene trives og udvikles i deres tid hos os. Der er to stuer med 12 børn på hver stue.

Din kommende arbejdsplads har fokus på udvikling af praksis. En vigtig agenda hos os, er arbejdet med kerneopgaven, og hvordan vi højner vores pædagogiske praksis og teamstruktur. Det betyder bl.a., at vi fra midten af november får tilknyttet en indsatspædagog, som skal understøtte os med at udvikle vores pædagogik, arbejdsgange og samarbejde. Du får derfor en unik mulighed for at tage del i den udvikling og positive forandring, som vi allerede er godt undervejs i.

Hvem er du?

Du har lyst til at lege sammen med børnene. Vi bruger flittigt vores udearealer og legeplads. Så har du kreative ideer og mod på at igangsætte lege udenfor, er det et plus.

Derudover er det et plus, hvis du er:

  • Glad for leg og gerne vil indgå i aktiviteter med børnene
  • Motiveret for at arbejde med pædagogiske processer
  • Parat til at samarbejde med dine kollegaer og børnenes forældre
  • God til at sætte klare rammer for børnene
  • Nærværende overfor børnene og støtter dem i deres udvikling.

Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en god start. Som nyansat tilknyttes du en mentor, der støtter dig i at komme godt ind i jobbet, opgaverne og huset. Du kommer samtidig til at deltage i et introduktionsforløb for nyansatte pædagoger og PAU’er i Høje-Taastrup Kommune - se mere her.

Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer/ugen. Tiltrædelse er pr. 1. januar 2024 med mulighed for tidligere opstart.

Ansøgningsfristen er den 26. november 2023
Samtaler holdes den 28. november og 29. november i dagstimerne.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ring gerne til brumbasserne eller sommerfuglene og spørg efter Maria, Anne eller Katja på 43 35 32 35 for at høre mere om os eller kom forbi og sig hej.

Mens du venter, kan du læse mere om vores tilgang til pædagogik og udvikling, og hvordan du kan være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup Kommune.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Sønderby Torv 29, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet