Pædagog til Sengeløse Fritids- & Ungdomsklub – barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jeg hedder Sarah og skal på barsel og mine dygtige kolleger mangler derfor en dygtig pædagog, der kan overtage mine opgaver.

Det drejer sig om perioden 1/12 -23 til 1/12-24. altså et helt år, hvor du kan få lov til at arbejde med klubbens 220 dejlige børn og unge.

Jeg arbejder 35 timer om ugen har 2 faste aftenvagter og er med i vores søndags turnus, hvor vi har aften åbent.

Jeg plejer at arbejde med aktiviteter som wellness/hår og hygge/just dance, der alt sammen foregår i et rum du kan råde over. 

Vi dækker ind for hinanden efter en prioriteret liste, som betyder, at du skal kunne passe andre områder både ude og inde. 

Du vil komme til at indgå i en turnus med at lave et let mellemmåltid, som børnene kan købe hver dag.
Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, både i det faglige og i en snæver vending, som f.eks. transport til stationen efter arbejdstid.

Vi har et godt fagligt og socialt fællesskab og vi er optaget af, at udvikle vores praksis igennem fælles nysgerrighed.

Vores kerneopgave er at danne medlemmerne til deltagelse i voksenlivet, demokratiet og at hjælpe dem til, at finde deres plads i uddannelsessystemet, arbejds- og fritidslivet. I praksis betyder det, at vi sørger for at medlemmerne trives og at alle skal kunne finde et fællesskab i klubben.

Sengeløse klub er en del af Unge- og Uddannelses Centret i Høje Taastrup Kommune. 

Vi arbejder bredt sammen med de lokale foreninger, skolen, resten af klubområdet og andre eksterne samarbejdspartnere.

Vi har brug for, at du er uddannet pædagog, at du møder både børn, unge, forældre og kolleger i øjenhøjde og på en anerkendende måde.

Jeg håber det har givet dig lyst til at søge jobbet.

Jeg ved at du har størst chance for at komme til ansættelsessamtale, hvis du har besøgt klubben inden du søger, så jeg synes du skal ringe til min leder og aftale et besøg. 

Du kan ringe på 4335 3481 og spørge efter Jens Ove Bay.

Bedste hilsner

Sarah

Ansøgningsfristen er torsdag den 26. oktober 2023. 
Vi holder samtaler mandag den 30. oktober 2023.

Yderligere oplysninger
Vikariatet er 35 timer /uge og er ledigt pr. 1. december 2023 – 1. december 2024. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen. Du bedes derfor medbringe to referencer til samtalen. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Spangåvej 10, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920816

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet