BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du jobbet, hvor du er med til at udvikle de mindste børn og understøtte en god start på livet. Du får samtidig fantastiske kolleger, der trives rigtig godt i jobbet – faktisk så meget, at flere af dine kommende kolleger har valgt at gå op i tid. Det giver os et børnehus, hvor vi har tid til at være og skabe den rette udvikling for det enkelte barn. Du bliver en del af en hverdag, hvor der er smil på læben, hvor kollegerne sparrer og samarbejder om kerneopgaven – og ikke mindst har det sjovt sammen, når de går på arbejde.
Velkommen til Blåkilde børnehus, hvor du får et spændende job, hvor du er med til at sætte den pædagogiske ramme og har stor indflydelse på det pædagogiske arbejde. Vi glæder os til at byde dig velkommen og tage godt imod dig.
Du skal brænde for at arbejde med børn i vuggestue og begejstres af de små udviklingsskridt i den tidlige alder. Du skal være optaget af barnets sproglige udvikling og af børn, der udvikler venskaber og opbygger selvværd.
Du bliver tilknyttet en stue med 11 skønne børn, og du får dygtige kolleger, der brænder for pædagogik og som er nysgerrige, giver rum til forskelligheder og hjælper dig godt til rette i jobbet og opgaverne. Når du træder ind i Blåkilde, mærker du en ro til fordybelse og et personale, som prioriterer tid til samvær med børnene.
Du bliver en del af en kultur med fokus på dét, som virker, og hvor der tages fat på det, der skal udvikles. Sammen med os får du et job med faglige ambitioner, faglig kvalitet og plads til de initiativer, du kommer med.
Du får en synlig leder, som er tilgængelig i hverdagen og altid er nysgerrig på, hvad der får dig til at trives, fastholde dine pædagogiske ambitioner og udfolde dine kompetencer.
Vi søger dig, som:
- Enten er en erfaren pædagog eller nyuddannet og bare brænder for at komme i gang
- Har faglige ambitioner på alle børns vegne
- Kan understøtte dansksproglig udvikling
- Forstår at inddrage forældrene i gode dialoger og som vigtige samarbejdspartnere
- Trives godt i teamsamarbejde
Som ny pædagog i Høje-Taastrup Kommune deltager du i et introduktionsforløb på tværs af institutioner, som styrker dit netværk og giver dig indblik i kommunens forventninger og den fælles indsats for at skabe Danmarks bedste dagtilbud.
Her kan du læse mere om Børnehuset Blåkilde.
Praktisk information
Jobbet er fuldtid og med ansættelse pr. 1. juli 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er onsdag den 5. juni 2024
Vi afholder løbende samtaler, så søg allerede i dag!
Ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til Maj-Britt Søgaard på tlf. 20146783, så får du et ring.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Blåkildevej 22, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045747