Pædagog til vuggestuen i Kildehuset i Høje-Taastrup Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du motiveret for at arbejde med inkluderende læringsmiljøer gennem sanglege og bevægelse? Og kunne du tænke dig at være en del af en vuggestue-afdeling, hvor barnet er i centrum, og som praktiserer nærvær, omsorg og gode sociale relationer?

Så er det dig, vi mangler i Kildehuset.

Du bliver en del af et hus fyldt med glæde, initiativrige kollegaer som har lyst til leg og fordybelse. Kildehuset er en integreret daginstitution med 2 vuggestuegrupper med 22 børn, 2 børnehavegrupper med 44 børn og en basisgruppe Tonerne med 8 børn.

Det er betydningsfuldt for os at være med til at skabe rum, hvor der er mulighed for nærvær og fordybelse gennem hverdagens aktiviteter. Det er vigtigt for os at arbejde med børnenes udtryksformer og være med til at selvstændiggøre det enkelte barn.

Som pædagog hos os har du til opgave at være nærværende med børnene. Vi har fokus på at skabe en nærværende morgenstund, så afleveringen fra hjem til vuggestue er tryg og tillidsfuld. Vi fordyber os og engagerer os med børnene i deres lege og de planlagte pædagogiske aktiviteter. 

Vi søger dig, der kan genkende følgende:

  • Har en pædagogisk uddannelse og en stærk faglighed.
  • Du er vild med at arbejde med børn og skabe de bedste forudsætninger for børns udvikling.
  • Har lyst til at udforske de pædagogiske udviklingsmuligheder gennem sang, kreativitet og bevægelse. 
  • Du prioriterer at være nærværende og anerkendende i dit arbejde med børnene.
  • Er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på handlinger og følelser og giver plads til, at børnene kan udfolde sig forskelligt.
  • Ser en kvalitet i at skabe et sundt arbejdsmiljø og positivt samarbejde med ens kollegaer.

I afdelingen har vi et tæt samarbejde på tværs af stuerne og børnehaven. Faglig sparring og koordinering er en vigtig del af Kildehuset. I huset er vi meget opmærksomme på at fremme et læringsmiljø overfor børnene, men også i vores medarbejdergruppe. Vi opfordrer medarbejderne til at støtte hinanden og huske at tænke tværfagligt, så vi kan skabe de bedste rammer for et sundt arbejdsmiljø og en faglig stærk arbejdsplads.

Vi glæder os til at få dine gode idéer med, så vi får udnyttet rammerne bedst muligt.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2023

Vi afholder samtaler den 30. oktober 2023.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem

I din ansøgning må du gerne lægge vægt på din motivation for at arbejde på en vuggestue. 

Yderligere information
Jobbet er 37 timer om ugen - men vi er fleksible hvis du har andre ønsker.
Tiltrædelse er pr. 1. december 2023 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Du vil modtage et årligt handicaptillæg, som en del af denne ansættelse. 

Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om os og jobbet. Du er meget velkommen til at kontakte daglige leder Sabrina på sms/telefon: 21 13 47 93.

De bedste hilsner

Pædagogiske ledere Susanne Ellehave og Sabrina Brichs

Læs mere om, hvordan du kan Være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Vejtoften 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924922

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet