Pædagogisk proceskonsulent til Pædagogisk Udviklingsteam i Høje-Taastrup kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du høje ambitioner på børns vegne og vil du være med til at udvikle og styrke de pædagogiske læringsmiljøer og højne kvaliteten på dagtilbudsområdet gennem pædagogiske processer og indsatser tæt på den pædagogiske praksis? Så kom og bliv en del af vores arbejdsfællesskab i Pædagogisk Udviklingsteam.

Du brænder for og motiveres af at begå dig på alle niveauer af den pædagogiske praksis
Som pædagogisk proceskonsulent bevæger du dig på alle niveauer af den pædagogiske praksis lige fra praksisnære vejledningsforløb med sampraksis til sparring på strategisk niveau i forhold til udviklingen af den pædagogiske praksis.

Som pædagogisk proceskonsulent står din opgaveportefølje på to ben. Det ene handler om, at du yder strategisk sparring samt er tovholder og faciliterer større udviklings- og forandringsprocesser i klynger, du er tilknyttet. Det andet handler om øvrige opgaver, som vi fordeler imellem os på månedlig basis. Opgaverne kan handle om alt fra børnefællesskaber, læringsmiljøer, børn i udsatte positioner, kompetenceudvikling af pædagogisk personale, oplæg og undervisning mv. Derudover vil du i stillingen være en del af at føre de pædagogiske tilsyn ved brug af materialet KIDS. Der er en stor vekselvirkning i stillingen, hvor opgaverne er mangeartede og ofte komplekse, så du skal trives og finde energi i at bevæge dig imellem de forskellige niveauer og roller. 

Vi leder efter en ny kollega som:

  • Er stærk i at facilitere processer og lede møder med fokus på inddragelse af mødedeltagerne.
  • Har erfaring med pædagogisk praksis i dagtilbud.
  • Har kendskab til special pædagogik samt inkluderende læringsmiljøer.
  • Trives i at arbejde selvstændigt, tage ansvar for egne opgaver og følge dem til dørs.
  • Har stærke evner til at analysere opgavernes karakter og udviklingspotentiale.
  • Kan stå i opgaver, som både kan omhandle medarbejdernes motivation og børns deltagelsesmuligheder og trivsel – samt balancere dit fokus imellem begge.
  • Har lyst til at arbejde med og udvikle dig fagprofessionelt og skærpe sin evne til dobbeltrettet opmærksomhed på både opgaven, det relationelle og dig selv

Du er stærk i relationer og samarbejde
Du har en anerkendende tilgang til at samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere, og er tålmodig og fleksibel i samarbejdet med andre – også når du giver kollegial feedback. Du har stærke relationskompetencer med en høj grad af mentaliseringsevne. Du er nysgerrig på andres holdninger og synspunkter samt evner at justere dig i mødet med andre. Det er vigtigt, at du har fokus på at følge de aftalte mål for indsatsen samt, at du i kraft af dine gode samarbejdsevner fungerer som en god og anerkendende inspirator for andre. Du skal kunne arbejde med udvikling og med at skabe mening og ejerskab hos det pædagogiske personale.

Du bliver en del af Pædagogisk udviklingsteam, hvor du – ud over dine 6 pædagogiske proceskonsulentkollegaer – periodevis vil samarbejde med de 14 indsatspædagoger og 13 pædagogiske vejledere, der alle arbejder med vejledning, processer og særlige tilrettelagte indsatser på 0-6 års området i et tæt samarbejde med tværfaglige kolleger fra andre fagcentre. Du vil blive en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab med høj faglighed og stort engagement. I gruppen af pædagogiske proceskonsulenter mødes vi til teammøde hver onsdag og foruden diverse møder vil du selvstændigt planlægge dine opgaver ude i kommunens dagtilbud.

Som ny kollega hos os får du et grundigt introduktionsforløb med fokus på vores fælles faglige fundament samt Høje-Taastrup kommunes værdier, visioner mv. Vi byder dig velkommen med et opstartsforløb, der tilpasses dig og dine behov. Vi sætter en ære i at tage godt imod dig og prioritere, at du har tid med dine nærmeste kollegaer og din leder i begyndelsen. Du kommer med kollegaer på opgaver med henblik på, at du lander trygt og bliver klædt på til at varetage egne opgaver. Der vil løbende være mulighed for kompetenceudvikling samt løbende supervision. Vi tilbyder et job med mange forskelligartede arbejdsopgaver og stor fleksibilitet.

Er du nysgerrig så ring gerne, så tager vi en snak. Du kan ringe til leder af Pædagogisk Udviklingsteam Betina Laursen på 29358809 eller din kommende kollega Pædagogisk proceskonsulent Katrine Schandorff på 21147574.

Ansøgningsfrist er den 9. juni
Vi afholder samtaler den 20. juni.

Stillingen er på fuld tid med opstart 1. sep, så vi vil have god mulighed for at få dig godt med ombord, når alle er tilbage fra sommerferie.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Yderligere oplysninger

Løn efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049230

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet