BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde 1:1 og har du erfaring med at arbejde med børn med autisme, kan dette job være noget for dig.
Til en 7 årig dreng som er bosiddende i Høje Taastrup, søger vi dig som har mulighed for at arbejde 8 timer om ugen.
Du er vant til at arbejde med relationsdannelse, er rolig i din tilgang og er god til at skabe en tryg og rolig ramme omkring dig.
Du har fokus på struktur og forudsigelighed når du er på arbejde, og du tager gerne konkreter og visuelle metoder i brug.
Når du er sammen med drengen, tager du udgangspunkt i drengens behov og interesser som kan være at tegne, lave mad, være aktiv udendørs, går ture eller hoppe på trampolin.
Arbejdstider:
Onsdag eller torsdag 16:00 - 19:30 og hver lørdag fra 12 - 17:30. Der aftales nærmere med familien.
Hvis du ikke har mulighed for at arbejde hver lørdag, så skriv gerne i din ansøgning hvilke lørdage du ønsker at arbejde.
Om dig:
- Du kan for eksempel være pædagog, lærer, pædagogmedhjælper eller lign.
- Du skal have erfaring med at arbejde med børn med autisme.
- Du er selvstændig, rolig og tålmodig.
- Du skal være stabil og kan se dig selv have dette job i længere tid, så der skabes en relation til drengen og hans familie.
Leute tilbyder:
- Leutes familiekoordinator, der kender familien og opgaven, sikrer dig en god opstart. Du kan altid henvende dig til denne under ansættelsen.
- Vi tilbyder faglig sparring/supervision med en pædagogisk konsulent ansat i Leute.
- Du har mulighed for forskellige opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.
Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket "opret ansøgning".
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.
Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Leute ApS, Algade, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035626