Produktudvikler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Produktudvikler / Produkttekniker til IGOS og Odense Gruppen

IGOS er i positiv udvikling og har behov for at tilføre produkttekniske ressourcer. Vi har fokus på at udvikle produkter til eksisterende sortiment og kunder samt tilføre vækst på nye forretningsområder.

Vi søger derfor en produktudvikler/-tekniker med baggrund inden for fødevarer, og som brænder for at arbejde med produktudvikling i praksis og i tæt samarbejde med både produktion og kommerciel afdeling.

Stillingen refererer til Odense Gruppens Innovationschef. Du vil indgå i både IGOS og Odense Gruppens udviklingsteam og være en del af en større professionel og kompetent organisation.

IGOS er markedsleder på bagefast marmelade på det danske bagerimarked og ledende på det nordiske marked inden for glaze og gele til bageri- og industribagerimarkedet. Dertil kommer en række specialprodukter til det professionelle marked.

Din placering vil være hos IGOS i Hedehusene.

Virksomheden
Odense Gruppen består af Odense Marcipan A/S i Odense, Bæchs Conditori i Hobro, IGOS i Hedehusene og Frödinge Mejeri AB i Vimmerby, Sverige. Odense Marcipan A/S er markedsleder inden for sit forretningsområde og producerer og markedsfører kvalitetsprodukter til bageri-, industri-, catering- og konsumentvaremarkedet. Bæchs Conditori og Frödinge markedsfører kager og desserter på frost. IGOS producerer marmelade, frugtblandinger og andre halvfabrikata til bagerier og industrien. Odense Gruppen omsætter for 700 mio. kr. og beskæftiger 325 medarbejdere. Odense Gruppen er en del af gruppen Orkla Food Ingredients, som ejes af den norske ORKLA-koncern.

Arbejdsopgaver:
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udviklings- og optimeringsopgaver på eksisterende sortiment og kundespecifikke opgaver
  • Nyudvikling, herunder produkter til nye forretningsområder
  • Samarbejde med leverandører, salg, kunder og marketing i forbindelse med udviklingsopgaver
  • Deltagelse i prøveproduktioner og godkendelse af nye produkter og produktionsprocesser
  • Udarbejdelse og løbende opdatering af produktspecifikationer og produktionsprocedurer
  • Udarbejdelse af kundespecifik dokumentation (f.eks. i Dankost og GS1)
  • Deltage i afprøvning og implementering af nyt produktionsudstyr

Personlig profil:

  • Du har en baggrund inden for fødevarer – gerne praktisk, faglig uddannelse kombineret med overbygning som f.eks. procesteknolog eller har kendskab til udvikling og produktion af fødevarer
  • Du har flair og interesse for både fødevarer og procesteknik
  • Du har sans for kvalitet og detaljer og kan kombinere praktik i udvikling og produktionsprocesser med det teoretiske arbejde med recepter og råvaresammensætning
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og formår at samarbejde på tværs af organisationen
  • Du er positiv og god til at skabe relationer omkring dig, men også vedholdende når det kræves
  • Du kan begå dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk – og gerne forstå norsk/svensk
  • Du er bruger af et ERP-system, gerne Dynamics 365, og bruger af Office-pakken

Vi tilbyder et alsidigt job hos IGOS og Odense Gruppen, hvor du kan være med til at sætte dit præg på virksomhedens udvikling og sortiment.

Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 15. august 2023

Løn m.m.
Gage: Fast løn efter kompetencer og erfaring
Pension: 12 % firmabetalt.
Øvrige: Sundhedsforsikring, mobiltlf. og PC

Ansøgning
Grundet den nye persondataforordning (GDPR), bedes du fremsende CV til nedenstående link:
(nyt link indsættes)
For yderligere oplysninger bedes du kontakte:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej 26, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://confidencesearch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/147995&linkref=107166&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833086

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet