BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig en hverdag, hvor du holder styr på økonomien på nogle af Danmarks historiens største og mest komplekse projekter, der bidrager til den grønne omstilling.
Tænk at være en værdifuld sparringspartner for projektlederne, der er afhængig af at du leverer de rette tal til tiden.
Der investeres massivt i den grønne omstilling af jernbanen, og idriftsættelse af nye tog og værksteder er helt centrale opgaver, som vi blandt andet skal lykkes med, for at sikre den bedste rejse for vores passagerer.
Det er store, komplekse og bæredygtige projekter, hvor de samlede omkostninger løber op i adskillige mia. Derfor har vi brug for en Project Controller, der motiveres af at bidrage til projektstyring og økonomisk rapportering, der kan sikre en kontrolleret fremgang i projekterne.
Velkommen til afdelingen Business Controlling Vi ser frem til at byde dig velkommen i Business Controlling, som består af engagerede kollegaer, der alle arbejder som enten Business- eller Project Controllere.
Vores afdeling er kendetegnet ved høj faglighed, teamwork, humor og en uformel daglig omgangstone. Du vil indgå i et fagligt dygtigt team af controllere, der servicerer DSB’s større projekter, hvor vi trækker på og deler vores erfaring.
”Som Project Controller i Fremtidens S-bane bliver du en del af et enormt spændende, komplekst og helt unikt projekt, hvor hverdagen er varierende og du arbejder med masser af dygtige kollegaer og ledere fra forskellige fagområder” (Projekt Controller – Gunnel).
Din hverdag Som Project Controller vil du få en alsidig arbejdsdag, hvor du har ansvaret for projekternes rapportering samt for prognose- og budgetudarbejdelse. Derudover har du ansvaret for re-beregninger af økonomien for de forskellige faser i projekterne.
Du vil være med til at udarbejde business cases på store såvel som mindre underliggende projekter. Projekterne ligger under forretningsområdet Strategi og Togmateriel, hvor alle beslutninger om det fremtidige materiel og de nye værksteder i DSB er samlet.
Dine arbejdsopgaver er
- Projekt controlling og dialog med projektorganisationen
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af business cases
- Rapportering af budgetter, prognoser, månedsresultat og afvigelsesforklaringer til ledelsen i styregrupper, underdirektør og direktør
- Løbende opfølgning på konsulentforbrug og sikre at økonomien i de enkelte opgaver overholdes
- Udarbejdelse og indsamling af information til brug for prognoser/budget og sparring med chefer for de enkelte projekter
- Forretningsunderstøttelse, som f.eks. udarbejdelse af analyser der sikrer fremdrift og løbende forbedringer
- Månedsafslutning af projekterne
- Koordinere de økonomiske indsatser vedrørende projekterne
- Er metodisk dygtig, kvalitetsbevidst og ansvarsbevidst, som leverer valide tal til tiden
- Har fokus på at forbedre og optimere dine leverancer
- Har et ønske om at udvikle dig selv i dagligdagen og komme med nye ideer
- Har færdigheder i kommunikation, interessenthåndtering og er god til at samarbejde, da du får en stor berøringsflade i organisationen
- Relevant teoretisk uddannelse som f.eks. Cand.Merc. eller Cand.oecon.
- Erfaring fra en lignende stilling som Project Controller
- Erfaring med de grundlæggende aspekter inden for regnskab, controlling og økonomistyring, herunder budgettering og prognose
Du er let omgængelig, konstruktiv og motiveret til at nytænke og optimere arbejdsgange og processer. Du tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs. Du står fast på dine holdninger, når det virkelig gælder.
Da jobbet har mange kontaktflader, er det vigtigt, at du sætter en ære i at opbygge gode og respektfulde relationer og at du trives i et energisk miljø med fokus på samarbejde.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 7. december 2023. Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også uploade en video.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte - Head of Business Controlling – Udvikling, Franz Lanner Dreier på tlf. 2468 9448.
#LI-NF1
#LI-Hybrid
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942849