Projektleder til banebrydende momsmodernisering i Skattestyrelsen

dato

Vil du være med til at gennemføre én af de største strukturelle ændringer indenfor Skatteforvaltningen, i form at modernisering af momsprocessen, der rammer 520.000 virksomheder? Så har vi en spændende karrierestilling i Skattestyrelsen, hvor du kan være med til at gøre en forskel!

Vi er på udkig efter dig, som kan nedbryde komplekse problemstillinger og formidle skarpe pointer, så andre forstår. Du motiveres af at arbejde med mange forskellige fagligheder, og du sætter en ære i at bygge bro mellem forskellige fagligheder lovgivning og digitalisering. Endelig er det vigtigt, at du trives med at arbejde i en politisk organisation, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og at du forstår værdien af gode relationer på tværs i en stor organisation.

En mere datadreven og fremtidssikret momsproces
Du bliver en del af kontoret Erhvervsprocesser 4 – Moms og lønsum i Skattestyrelsen. I det daglige bliver du en del af søster-kontorerne EP3 og EP4 med 25 engagerede, fagligt kompetente kollegaer med et godt kollegialt fællesskab. Du vil referere til kontorchefen for EP4. I tillæg hertil vil du få en meget bred kontaktflade til kollegaer i hele Skatteforvaltningen, Erhvervsstyrelsen og interesseorganisationer på forskellige organisatoriske niveauer.

Konkret kommer du til at indgå i projektet AVIRA, som er implementeringen af Skattestyrelsens vision for ny indberetning af data til understøttelse af momsprocessen. Projektet bygger på ViDA-direktivet (VAT in a Digital Age) fra EU, som kræver rapportering af e-faktura fra alle virksomheder til et centralt EU-system på handler mellem virksomheder i to forskellige EU-lande. AVIRA skal implementere den danske system-understøttelse af dette. Visionen bag AVIRA lægger desuden op til nationale tiltag om rapportering af e-faktura og bogføringsdata, som vil kræve politisk vedtagelse i Danmark. Formålet er at skabe en mere automatiseret og datadrevet proces for moms, som både kan styrke Skattestyrelsens kontrolmuligheder og gøre det nemmere for virksomheder af indberette moms korrekt. Projektet afhænger at mange elementer, som skal drives fremad samtidigt for at understøtte en flerårig udviklings- og omstillingsproces, herunder it-udvikling, lovgivningsarbejde, juridiske afklaringer, dialog med erhvervslivet om omstillingen, udvikling af kontrolarbejdet i Skattestyrelsen, samt departementets varetagelse af politiske processer.

AVIRA-gruppen i Skattestyrelsen står for at sikre rettidig involvering af både interne og eksterne interessenter i forhold til de mange elementer, samt understøttelse af ledelsen og departementet med notater, præsentationer og fremdriftsrapportering om projektet.

Du sikrer fremdrift, robuste processer og koordinerer på tværs
Du skal understøtte overblik, god kommunikation og fremdrift i alle arbejdsspor omkring AVIRA i tæt samarbejde med resten af projektgruppen. Det forventes, at du kan udarbejde og præsentere relevant materiale og status til ledelsen, departementet, brancheorganisationer, m.fl. ligesom du kan bidrage til kvalitetssikring af faglige oplæg og notater. Derudover skal du bidrage til at udvikle kontorets strategiske dialog og samarbejde med resten af Skattestyrelsen i forhold udrulningen af AVIRA. Endelig skal du bidrage til kontorets generelle arbejde med at finde løsninger på de udfordringer, der møder AVIRA-projektet løbende, og du skal være med til give indspil til ny lovgivning, digitalisering, afklaring af processer, koordinering med forskellige interessenter m.v.

Om dig
Som person tager du ansvar for opgaveløsningen og processen, og du stiller spørgsmål undervejs. På den måde er du med til at sikre et løbende fokus på at skabe forbedringer og se nye løsningsmuligheder. Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor udsyn, høj faglighed og det gode samarbejde er i højsædet.

Som vores nye kollega forestiller vi os, at du:

  • Er nysgerrig og hurtigt kan sætte dig ind i nye fagområder og kan fange hovedbudskaberne.
  • Er proaktiv, pragmatisk og drivende i din opgaveløsning.
  • Byder ind med og deler din viden og erfaring.
  • Kan jonglere mange parallelle opgaver ofte under kort frister.
  • Skaber overblik og er garant for gode processer og eksterne samarbejder.
  • Er fleksibel og i stand til at bevare overblikket i en hverdag med omskiftelige opgaver.
  • Kan formidle klart og præcist og trives med en høj grad af skriftlighed i dit arbejde.
  • Er struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst.
  • Er en teamplayer, som bidrager til, at vi kan spille hinanden bedre, og som værdsætter et godt kollegaskab.
Et vigtigst element for at lykkes er, at du er god til at opbygge tillidsfulde relationer, og at du trives med og sætter en ære i at spille bold med og se på tværs af forskellige fagligheder. Erfaring fra centraladministrationen er et plus.

Vi tilbyder dig
Du bliver sammen med ni andre kollegaer og en kontorchef en del af stærkt fagligt miljø, hvor der er fokus på samarbejde, personlig udvikling og gode rammer for en fleksibel hverdag med balance mellem arbejde og fritid. Samtidig er der en uformel omgangstone, højt til loftet og søde kollegaer, som vil hinanden. Endelig bliver du en del af en styrelse, hvor ambitionen om at være én af Danmarks bedste arbejdspladser mærkes i hverdagen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 17. juni 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ane Birk-Kamara på tlf. 72 37 59 96 eller mail ane.birk-kamara@sktst.dk.

Der vil indgå en logik- og personlighedsanalyse eller en anden form for test i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Er du den rette kandidat, kan du eventuelt blive ansat som specialkonsulent.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern.

Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup, som ligger tæt på offentlig transport.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a939cdd9-f0b0-48ed-980b-43aea003e043

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet