Forestil dig et job hvor du leder udviklings- og forandringsprojekter der integrerer moderne digitale undervisningsmetoder inden for bl.a. simuleringer og e-læring.
Du er med til at understøtte den grønne omstilling når du udvikler og evaluerer vores interne uddannelser af bl.a. lokomotiv- og togførere samt den tilhørende uddannelsesorganisation.
Velkommen til teamet Udvikling Din kommende leder Carsten fortæller ”Du får et meningsfyldt job med en bred interessentflade, hvor du virkelig får sat dine evner inden for interessenthåndtering i spil.
Du skal være klar på at sætte dig ind i en jernbanefaglig verden som kan være kompleks og så står du helt centralt placeret i forhold til at skabe udvikling og forandring”
Du bydes velkommen af kolleger i et tværfagligt team hvor vi har både togfaglige, pædagogiske og akademiske baggrunde. Vi arbejder sammen på at forny DSB’s tilgang til uddannelse.
Vi tager os af DSB’s interne sikkerhedsbærende uddannelser og den løbende udvikling af dem.
Vi motiveres af udvikling og samarbejde og dagene er sjældent ens, nogle dage er helt uforudsigelige. Vores grundholdning er, at det skal være sjovt at gå på arbejde og kimen til vores trivsel og leverancer ligger i faglig sparring gennem 1:1 møder, afdelingsmøder og fælles kontordage.
Din hverdag Du bliver ansvarlig for at lede udviklings- og forandringsprojekter der integrerer digitale undervisningsmetoder inden for bl.a. simuleringer og e-læring. Du sikrer en effektiv implementering af nye uddannelser og træningsmoduler på tværs af organisationen.
En typisk hverdag kunne starte med et tjek-in med dit team. Måske står du med en konkret opgave som du modtager sparring omkring fra dine kolleger. Resten af dagen kan være sammensat af møder med forskellige interessenter. Afhængig af projekterne kunne det være andre afdelinger i DSB eller myndigheder.
Konkrete arbejdsopgaver omfatter
- Lede udviklings- og forandringsprojekter på tværs af organisationen – fx udvikling af nye grund- og efteruddannelser til vores kørende personale, udvikling af digital logbog og pædagogiske indsatser for faglærerne i Operatøruddannelser
- Bidrage til udviklingen af nye trænings- og uddannelseskoncepter i overensstemmelse med vores uddannelsesstrategi, for eksempel i forbindelse med anskaffelsen af nyt togmateriel
- Implementere, idriftsætte, monitorere og evaluere vores udviklingsindsatser, for eksempel vores grunduddannelser og efteruddannelser til lokomotivførere og togførere.
- Udarbejde præsentationer, ledelsesinformation og rapporter til dokumentation af vores indsatser over for ledere og chefer i DSB samt overfor myndigheder.
Du er strategisk tænkende men trives ligeledes med dine opgaver på det operationelle niveau. Og så kommunikerer du dygtigt både skriftligt og mundtligt på alle niveauer i organisationen.
Du er innovativ i din tilgang til udvikling af uddannelser og har erfaring med brug af AI i dit udviklingsarbejde.
Fagligt forventer vi at du har
- En akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor fx uddannelsesvidenskab, HR eller tilsvarende, gerne også en projektlederuddannelse
- Dokumenteret erfaring med større udviklings- og uddannelsesprojekter på operationelt såvel som strategisk niveau
- Dokumenteret erfaring med at optimere, modernisere, kvalificere og implementere uddannelser op imod myndighedskrav
- Stor indsigt i læring, pædagogik, didaktik og indsigt i blended learning og e-læring
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 21. september 2025
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle Eksamenspapirer.
Vi forventer at afholde første samtaler i ugerne 39, 40 eller 41 og anden samtaler i uge 42.
Spørgsmål? Ring til afdelingsleder Carsten Lund Rasmussen på tlf. 2468 4377.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig
#LI-SG1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/61fbe589-088b-4016-8312-55623ba35fc8